Manuskriptforfatter Anna Juul introducerer ‘Donnie Darko’ på dansk. Introduktionen varer ca. 20 min.
Anna Juul begrunder sit filmvalg således: ”Hver gang jeg har færdiggjort Donnie Darko, sidder jeg tilbage og overvejer at google, hvad den egentlig handler om, hvad den egentlig “betyder”, men jeg lader altid være, for det fine ved ‘Donnie Darko’ er for mig, at jeg får noget forskelligt med fra den hver gang, jeg genser den. Det hele er sådan lidt off, det sætter jeg altid stor pris på. Normalt når jeg ser film om unge mennesker, sidder jeg mest bare og undrer mig over, hvad det er for en ungdom, de lever, den kan jeg nul procent relatere til. Det er lidt nemmere med Donnie Darko, der taler med en kæmpestor kanin, fordi ingen andre gider at tale med ham om tidsrejser, og filmen er for mig egentlig bare en ret præcis beskrivelse af følelsen af at være så langt væk fra andre mennesker, selvom de seriøst står lige dér."
CPH STAGE
Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket
Director: Richard Kelly
En to meter høj satanisk kanin redder gymnasiedrengen Donnie fra at blive smadret af en flymotor, men bebuder til gengæld verdens undergang om 28 dage, 6 timer, 42 minutter og 12 sekunder. Det bliver begyndelsen på en surrealistisk rejse mellem virkelighed og dyster fantasi.
Jake Gyllenhaal fik sit gennembrud som den mutte, skizofrene Donnie, godt støttet af søster Maggie og med Drew Barrymore og Patrick Swayze i skæve biroller. Filmen foregår i 1988 og er også en musikalsk tidskapsel med ørehængere fra bl.a. Duran Duran, Tears For Fears, Joy Division og Echo and the Bunnymen – årgangspop, der matcher Donnies mareridtssyner lige så harmonisk, som kattekløer matcher luftmadrasser.
”En af de mest exceptionelle film i 2001,” lød et af anmelder-skudsmålene: ”Som truende skyer, der samler sig, skaber ’Donnie Darko’ en atmosfære af ildevarslende stilhed og en trussel, der vokser og vokser.”
Þátttakendur
USA, 2001
35mm, 113 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år