Eduard Schnedler-Sørensen

Instruktør, biografdirektør. Født 22/9 1886 (Eduard Schnedler Sørensen), død 30/9 1947 - 61 år gammel. Bindestregen i efternavnet kom til omkring 1913. Bror til Herman Erasmi Sørensen (også kendt som E. Herman-Sørensen).

Udlært som urtekræmmer i 1904 og arbejdede bl.a. som handelsrejsende, kommis og forsikringsagent. I en kort periode var han engageret af hoffotograf Elfelt til at rejse rundt i landet med 'levende billeder'. I 1908 blev Schnedler-Sørensen ansat hos Kinografen som salgsagent i provinsen og kom derfra i 1909 til A/S Th. S. Hermansen i Århus - i begyndelsen som sælger, men debuterede snart som instruktør og manuskriptforfatter med "Den lille Hornblæser", som havde premiere 21/10 1909. Filmkarrieren var hermed sat på skinner, og den udviklede sig hastigt og omskifteligt. Århusfirmaet (som i maj 1910 skiftede navn til Fotorama) åbnede en filial i København, som Schnedler-Sørensen blev leder af. Samtidig engageredes han ved diverse biografer i hovestaden: Luksustoget (som i februar 1910 blev omdannet til Løvebiografen) og Panoptikonteatret, hvor han fra slutningen af 1910 var direktør helt indtil det lukkede i 1927.

I forsommeren 1910 måtte Schnedler-Sørensen lade sig ansætte ved Nordisk Film - i forbindelse med et forlig mellem Fotorama og Nordisk grundet sidstnævntes plagiering af Fotoramas "Den hvide Slavehandel" - og her kom den driftige organisationsmand for alvor i gang som instruktør. Hans ansættelse faldt nemlig sammen med Nordisk Films store opsving, og i perioden 1911-14 instruerede han over 60 film. Ifølge Schnedler-Sørensen selv var det ham, der 'opdagede' Valdemar Psilander og hyrede ham til den mandlige hovedrolle i hans gennembrudsfilm "Ved Fængslets Port" (August Blom, 1911). De to blev i øvrigt rigtig gode venner, og Schnedler-Sørensen var med på Psilanders store 'live-tour' til Budapest i 1914. Schnedler-Sørensen instruerede en række komiske film og lystspil, men hans egentlige varemærke var den dramatiske film. Han lavede bla. de to første afsnit af forbryder-serien om dr. Gar el Hama - den orientalske giftblander og iscenesatte i 1912 en af Nordisk Films største salgssucceser "Dødsspring til Hest fra Cirkus-Kuplen", som blev solgt i 245 kopier. Hans dramaer var spækket med ildebrande, farer til havs, forfølgelsesscener, stunts og forunderlige opfindelser. I kærlighedslystspillet "Den Stærkeste" fra 1912 er filmens clou en fantastisk rutchebane i bedste Georg Gearløs-stil, og i "Vor Tids Dame" har man konstrueret et helt aparte labyrintisk hundehus. Marguerite Engberg fremhæver i sin bog "Dansk stumfilm I" Schnedler-Sørensens sans for visuel elegance og dramatisk klipning som noget særligt for den tid. I løbet af 1917 instruerede han yderligere 5 film hos Nordisk.

Schnedler-Sørensen undlod ikke - sideløbende med sin meget produktive instruktørkarriere hos Nordisk - at engagere sig i teaterverdenen. Det indebar i en kort periode direktørposten på Frederiksberg Teater og senere åbningen af Alexandra Teatret, som dog blev et kort eventyr. I 1913 helligede han sig biografdrift i Vesterbros Teater som leder og bevillingshaver, et engagement der varede helt frem til hans død i 1947.

I 1918 vendte Schnedler-Sørensen tilbage til Fotorama som meddirektør, og i 1924 overtog han posten som administrerende direktør efter Frede Skaarup. Denne stilling varetog han frem til 1930.

Litteratur: Jan Nielsen: A/S Filmfabriken Danmark (2003).