Børnebiffen i hele landet

Planeten Willi. Instr. Sören Wendt.
Børnebiffen giver kommuner, biografer, filmklubber og andre aktører i hele landet muligheden for at vise kvalitetsfilm for de 3-7-årige børn.

Filmpakker

Det Danske Filminstitut og Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber tilbyder filmpakker med kortfilmsprogrammer til de 3-7-årige børn i daginstitutioner og skolernes 0. klasser. Hver pakke har en samlet spilletid på cirka 30-40 minutter og indeholder både et program fra 3 år og et fra 5 år. 

Filmpakkerne til biografbrug leveres fra DIVO direkte til biografernes server og er nøglefri.

Har man ikke adgang til en biograf, kan man bestille og vise film på DVD ("Filmhits for børn"-serien).

Se aldersanvisningerne på 3 år og 5 år i beskrivelsen af de enkelte filmpakker og DVD’er.

Læs mere om filmpakkerne

Booking af filmpakker

Filmpakker bestilles HER

Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber står for bookingen. Ved spørgsmål kontakt Janne Flatau på tlf. 3321 4176 (mandag-fredag kl. 10.00-14.00) eller på mail: boernebiffen@dabuf.dk.

Pris

Det Danske Filminstitut stiller filmpakkerne gratis til rådighed. Øvrige udgifter – til fx biografleje, lancering, reklame m.m. – afholdes af de lokale arrangører.

Det Danske Filminstitut og Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber har lavet en aftale om, at den enkelte biograf kan modtage kr. 11 pr. deltager i salleje af kommunen – såfremt der er indgået en kommunal aftale til dækning af biografens omkostninger – dog minimum kr. 1.250,-. 

Bemærk, at filmpakkerne kun må vises ikke-kommercielt. Billetprisen må således kun dække lejen af biografsalen.

Spilleplan og lancering

Deltagerne udarbejder selv en lokal spilleplan med visningstidspunkter m.m. Desuden står de for den lokale lancering og omtale af filmvisningerne over for publikum, fx via daginstitutioner, biblioteker og biografer.

Brug logoer fra DaBUF og Børnebiffen i den lokale lancering.

Billetter til filmvisningerne skal kunne bestilles/købes lokalt – fx i de medvirkende biografer eller gennem kommunen. De lokale arrangører står selv for at lave et passende billetsystem.

Eksempel: hjemmesiden for Med Rød Stue i Biografen (i Nordjylland).

Evaluering

De medvirkende kommuner og biografer skal indberette publikumstal. Efter hver visning fremsendes en mail til brug for dette. Én gang årligt skal en kort evaluering besvares – også dette bliver der fremsendt en mail om.

Gense Børnebiffens film

Du kan gense Børnebiffens film i Børnebiffen i dagtilbud, Filminstituttets filmpædagogiske website og app. Du kan også se filmene derhjemme i Børnebiffen.dk