Nye temaer – nye film

Flere af efterårets nye film indgår i de tre nye temaer, som DFI har udarbejdet. Temaerne "Danmark i krig", "Velkommen i Europa?" og "Ungdomsoprøret på film" kan inspirere landets DOKUMENTAR-klubber og alle andre der efterspørger tematiske indgange til dokumentarfilmene på Filmstriben og Filmcentralen. Mange af de nye film har netop været vist på dokumentarfestivalen Cph:Dox 2014. Med publikums interesse for festivalen i København, vil det sikkert glæde mange andre danskere at få mulighed for at se nogle af filmene på biblioteket.

Oversigt over nye temaer:

Danmark i krig
Danmark har i en del år været en krigsførende nation, og det tages under behandling på forskellig vis i filmene i dette tema. Blandt de nyeste film er ”Et civiliseret land” (Nanna Frank Møller, 2014) og ”Våbenbrødre” (Cav Bøgelund, 2014).

Velkommen i Europa? – film om asylsøgere og flygtninge
Filmene i dette tema har fokus på de personlige historier, og de menneskelige konsekvenser af de vilkår asylsøgere og flygtninge har i Europa. Seneste nye film er "Ingenmandsland" (Michael Graversen, 2013).

Ungdomsoprøret på film
Masser af ældre arkivfilm har fundet vej til Filmstriben og Filmcentralen, også mange fra dengang ungdomsoprøret var på sit højeste i Danmark. Temaet suppleres med den nye dokumentarfilm ”Freak Out” (Carl Havér, 2014) om hippier omkring år 1900!

Terrorisme
Dette tema er blevet opdateret med to nye danske film:
”Våbensmuglingen” (Andreas Kofoed, 2014).
”Krigerne fra Nord” (Søren Steen Jespersen, Nasib Farah, 2014).

Overblik over samtlige temaer.

Andre nye film på Filmstriben og Filmcentralen:

Drone

Vi er journalister

Den usynlige krig

Chancen

Tre tosser