Tre venner toner frem i horisontens brændende dis - de er på vej. En grøn skov og en skøn strand ligger foran dem, men to af gutterne gribes af grådighed og efterlader ingen plads til den tredje, som må gå sin vej. De to tilbageblevne begynder straks at konkurrere om, hvem der kan bygge det højeste hus på stranden, og til sidst er alle ressourcer omkring dem ødelagt og inddraget til formålet.
Nu sidder de 2 tosser og glor ondt på hinanden og på deres lige høje huse, da de får øje på den tredje. Han har slået sig ned midt i naturen højt oppe på et bjerg og har stiftet en varm og kærlig familie.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.