Fakta om indtægtsforhold for danske spillefilm

RAPPORTER. To analyser, der supplerer det indledende arbejde frem mod en ny Filmaftale, belyser indtægtsforholdene for danske spillefilm.

I forlængelse af arbejdet i Filmpolitisk Forum udgav Det Danske Filminstitut i november 2013 rapporten "Digitale udfordringer og muligheder for dansk film". Som led i arbejdet bad Producentforeningen og Filminstituttet Deloitte Consulting analysere "Sundhedstilstanden i dansk spillefilmsproduktion". Denne analyse pegede på, at de danske producenter siden 2004 har oplevet et markant fald i indtægterne fra filmens omsætning på de forskellige filmmarkeder.

Filmpolitisk Forum anbefalede Filminstituttet at supplere med en yderligere belysning af indtægtsforholdene for danske spillefilm. På denne baggrund fremlægges følgende:

  • "Den økonomiske udvikling for danske biografer 2008-2012", udarbejdet af Dansk RegnskabsAnalyse, februar 2014. Analysen tager udgangspunkt i de biografer, hvis årsregnskaber er offentligt tilgængelige.
  • "Indtægtsanalyse af danske spillefilm med premiere i hhv. 2003, 2007 og 2011", Det Danske Filminstitut, februar 2014. Analysen har fokus på indtægtsfordelingen og omfatter i alt 63 danske spillefilm, der havde premiere i hhv. 2003, 2007 og 2011.

Begge analyser er offentliggjort på dfi.dk. Herunder er links direkte til de to analyser som pdf:

Den økonomiske udvikling for danske biografer 2008-2012
Indtægtsanalyse af danske spillefilm med premiere i hhv. 2003, 2007 og 2011

Læs mere om de to rapporter fra 2013

DFI udgiver rapport om digitale udfordringer og muligheder for dansk film
Den ambitiøse danske filmmodel er truet

Om Filmpolitisk Forum

Filmpolitisk Forum blev nedsat i 2012 af daværende kulturminister Uffe Elbæk med afsæt i Filmaftalen 2011-2014. Forummet var sammensat af en bred kreds af interessenter fra film-, tv- og spilbranchen inden for produktion og distribution, herunder online medietjenesterne og teleindustrien.