Find filmbranchen på din iPhone

APP. Dansk films branchenøgle DFI-Bogen udkommer nu som gratis applikation til iPhone.

I DFI-Bogen kan du finde kontaktoplysninger på ca. 5000 personer, firmaer og organisationer, der arbejder i filmbranchen. Nu udkommer Det Danske Filminstituts branchenøgle på endnu en platform.

Med den nye app har du altid dine professionelle kontakter lige ved hånden. Ud over at ringe eller sende sms og mail direkte fra app'en kan du skræddersy din personlige kontaktliste og importere oplysninger til din telefonbog.

Fakta

App'en er kompatibel med iPhone 3GS, IPhone 4, iPhone 4s, iPhone 5, iPod touch (3. generation), iPod touch (4. generation), iPod touch (5. generation) og iPad. Systemkrav: iOS 4.3 eller nyere.

App'en er gratis og kan downloades i iTunes' app-store – søg på DFI eller DFI-Bogen.

DFI-Bogens website findes også i en særlig mobilversion til Android-brugere.

DFI-Bogen på nettet

App'en udkommer i forlængelse af, at DFI-Bogens website www.dfibogen.dk blev redesignet tidligere i år med en enklere struktur og en forbedret søgefunktion. Desuden kan man som bruger på websitet føje navne til "Min liste" samt tilføje billede ved sin profil.

Har du eller dit firma ikke allerede en profil i DFI-Bogen, kan du oprette en med det samme – eneste krav er, at du arbejder professionelt i branchen.

DFI-Bogen udkommer ikke længere på tryk.

Opret profil i DFI-Bogen.

DFI-Bogen som app