Brancheseminar for dokumentarfilm, 4. december 2003


13.
november 2003
Dokumentarfilmmanuskriptet er en LØGN- længe leve den
dokumentariske projektpræsentation!
David Wingate er script
consultant for manuskriptkurset Sources 2, der er et
manuskriptudviklingsprogram under MEDIA.
Wingate har argumenteret
for, at teksttyperne synopsis, treatment og manuskript, der har stor
anvendelighed inden for fiktionsfilmen, ikke giver mening i forhold til
arbejdet med dokumentarfilm.
For fiktionsfilmen
indgår teksttyperne aktivt i filmens realiseringsproces. Fra skitsering af
grundidéen over arbejdet med den filmiske fortælling, fra kontakt til
financierer over filmens optagelser, helt frem til filmens endelige
færdiggørelse.
Det samme gør sig
sjældent gældende for dokumentarfilmen. Her er manuskriptet oftest en
"hvid løgn", der i bedste fald kan anvendes til at tiltrække finansiering,
men som ikke er til megen gavn, når filmen skal realiseres.
I stedet for at kopiere
fiktionsfilmenes teksttyper har Wingate foreslået at indføre en
formaliseret dokumentarisk projektpræsentation. Wingate har opstillet en
model for, hvad en sådan præsentation skal indeholde, hvordan den skal
opbygges, og hvordan man arbejder med den.
Projektpræsentationen
har den fordel, at den ikke alene er nyttig for de redaktører og
filmkonsulenter, der skal tage stilling til finansiering af projektet, men
i højeste grad også er et praktisk redskab for filmmagerne selv i
udviklingen og realiseringen af deres dokumentarfilmprojekter.
Filminstituttet har
inviteret David Wingate til København for at fortælle om intentioner og
motivationer bag den dokumentariske projektpræsentation. Wingate vil
endvidere introducere kursusmulighederne inden for Sources 2.
Arrangementet foregår på
engelsk og afholdes i
Cinemateket, Bio
CarlGothersgade 55, KøbenhavnTorsdag den 4. december 2003, kl.
10.00-13.00
Vi byder på kaffe/te og
en croissant fra kl. 9.30.
Tilmelding skal
ske til annetteb@dfi.dk senest den 1. december
2003. Arrangementet er forbeholdt filmbranchen.
Yderligere information
om arrangementet kan rettes til Henrik Veileborg på telefon 33 74 34
49.