Reminder: dialogmøder om markedsføring og distribution

Fungerer støttevilkårene for markedsføring og distribution af danske spillefilm samt kort- og dokumentarfilm efter hensigten? Hvordan oplever du den konkrete sagsbehandling? Har du nye ideer til prioriteringer og initiativer? Det Danske Filminstitut inviterer til to dialogmøder den 26. og 27. juni.

I oktober 2012 trådte de nye støttevilkår for markedsføring og distribution af spillefilm i kraft. Filminstituttet har siden behandlet flere film efter de nye vilkår, og det er på tide at få en "temperaturmåling" fra branchen. 

Samtidig vil DFI gerne i dialog med branchen omkring støttevilkårene for lancering og distribution af kort- og dokumentarfilm med henblik på en evt. modernisering.

Der afholdes to møder:

  • Onsdag den 26. juni kl. 9.30-11.00:
    Lancering og distribution af kort- og dokumentarfilm

  • Torsdag den 27. juni kl. 9.30- 11.00:
    Markedsføring og distribution af spillefilm

På møderne deltager lanceringskonsulenter, koordinator, lanceringschef og områdedirektør fra DFI.  

Møderne holdes på Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, mødelokalet på 4. sal.