Vejen til en grøn film- & tv-branche

SEMINAR. Kom med når Filminstituttet, Vision Denmark og Creative Europe MEDIA Desk Danmark inviterer til seminar om grøn film og tv-produktion.

Kontakt

Lone Garde
Leder af Creative Europe MEDIA Desk Denmark
Tlf. +45 2835 4277
lonefg@dfi.dk

Overvejelser om klimapåvirkning og bæredygtighed fylder i stigende grad i film- og tv-branchen. Men hvordan planlægger og eksekverer man en grøn strategi for sine produktioner og for sin virksomhed, der faktisk gør en forskel?

Kom med når Filminstituttet, Vision Denmark og Creative Europe MEDIA Desk Danmark inviterer til seminar og få inspiration fra cases, gode råd fra bæredygtighedseksperter og hør paneldebat om bæredygtighed i film- og tv-branchen.

Dagen modereres af Julie Lindegaard.

Seminaret finder sted mandag den 31. oktober på Filminstituttet, ASTA Biograf.

Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig senest den 27. oktober.

Program

Der tages forbehold for ændringer.

9.00-10:00

Indregistrering og kaffe/the og croissanter

10:00-10:10 Velkommen
v/ Claus Ladegaard, Julie Lindegaard, Lone Garde og Caroline Gjerulff
10:10-10:30 Keynote
v/ Bo Lidegaard
10:30-11:00 Udsyn: Hvad sker der uden for Danmark?
v/ Emellie O'Brien (Earth Angels)
11:00-12:00

At lave strategier for grøn produktion
Panel: Lars Bjørn Hansen (SF Studios), Louise Helene Møller-Madsen (TV2) og Pia Halldorsson (DR)

Læs mere

12:00-12:40 Frokostsandwich i ASTA Bar
12:40-13:05

Case: KLIMAKRIGEREN og den nye generation
Samtale med producer Lue Lykke Henner

Læs mere

13:05-13:40

Case: Høj kvalitet - lavt klimaaftryk
v/ Ege Heckmann (Produced by)

Læs mere

13:40-13:50 Afrunding og tak for i dag

Beskrivelser

Dagens moderator: Julie Lindegaard

Julie Lindegaard arbejder som ordstyrer, bestyrelsesmedlem, foredragsholder, underviser og kommunikationsrådgiver - primært i kultur- og oplevelsesindustrien. Hun er uddannet journalist, tidligere vært på DR, udviklingschef på FilmFyn, direktør på SVEND filmprisen samt kommunikations- og salgschef på Odense Teater mv.

At lave strategier for grøn produktion

I dette panel præsenteres forskellige strategiske tilgange til at komme i gang med at arbejde med grøn bæredygtig omstilling i film- og tv-virksomheder. Vi får besøg af Pia Halldorsson fra DR, Louise Helene Møller-Madsen fra TV2 og Lars Bjørn Hansen fra SF Studios, der vil introducere, hvordan de hver især er gået til arbejdet med at formulere og eksekvere en strategi på området.
Herefter vil de med moderator Julie Lindegaard indgå i en samtale omkring udfordringer og vigtige læringspunkter fra arbejdet i deres respektive organisationer.

Case: KLIMAKRIGEREN og den nye generation

Hvordan griber den nye generation af filmtalenter udfordringerne med grøn produktion an?
Hvad er deres incitament for at producere grønt og kan man gøre en forskel i en branche, der er vant til at gøre tingene på en bestemt måde?
Mød Lue Lykke Henner, producer på kortfilmen KLIMAKRIGEREN (instr. Anna van Deurs, 2022) i en samtale om grøn filmproduktion set med den næste talent-generations øjne.

Case: Høj kvalitet - lavt klimaaftryk

Ege Heckmann er stifter og direktør i produktionsselskabet Produced by, der var det første og stadig et af de få grønne filmproduktionsselskaber i Danmark.
Ege er countrymanager for Green Producers Club, som er et samarbejde mellem grønne filmproduktionsselskaber i Norden. Desuden har han fået ansvaret for GREEN FILM certificeringen af TV2s tre største produktioner: X-factor, Vild med Dans og Go morgen/aften Danmark. En certificering han er midt i, og har en masse gode og interessante historier, som han kan dele ud af.

Praktisk information

Dato: 31. oktober 2022

Tid: 9.30 - 14:00 (der tages forbehold for ændringer)

Sted: Cinemateket, ASTA biograf, Gothersgade 55, 1123 København K

Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig


Seminaret arrangeres af