Do look up - Supercharge din kreative virksomhed

KURSUS. Filmskolen inviterer til brugerfokuseret forretningsudvikling og kreativ udvikling for ledere.

Foto: Filmskolen / Det Danske Filminstitut

Kurset er en unik mulighed for produktionsselskaber, der ønsker at udvikle deres forretning, fokusere på brugerne og positionere sig med en tydelig vision for fremtiden.

Hvad er din virksomheds vision for fremtiden? Hvilke muligheder findes og hvordan er din virksomhed bedst placeret til succesfuldt at imødekomme publikums efterspørgsel? Hvordan kan du – ved at fokusere på dit fremtidige publikum – booste den kreative udvikling og økonomiske vækst i din virksomhed?

Gennem coaching fra underviserne vil du blive udfordret i måden, du tænker forretning på og lære praktiske redskaber, som kan give dig nye perspektiver og konkrete ideer til, hvordan du kan lede, inspirere og motivere dit team.

Undervisningen består af en praktisk og interaktiv workshop, hvor underviserne Andrea Olsson og Linda Green vil dele indsigter og erfaringer, som de har udviklet gennem samarbejder med hundredevis af CEO’s og founders af medie- og tech virksomheder. På kurset vil vi udforske designmæssige og agile udviklingsprincipper, særligt med brugeren i centrum.

Workshoppen vil være et interaktivt læringsrum, hvor du som deltager vil være en aktiv del af læringsprocessen.

En ideel mulighed for lederen, der ønsker at genopfriske sine forretningsmæssige og kreative strategier med nye perspektiver, der adskiller virksomheden i markedet. Du vil tage fra kurset med en fornyet vision for fremtiden, frisk kreativ inspiration samt en plan for at motivere dine medarbejdere.

Kurset henvender sig til ejere af produktionsselskaber, CEO’s, kreative direktører, udviklingschefer indenfor både kommerciel udvikling og forretningsudvikling.

Undervisningen strækker sig over tre dage:

Fredag den 3. februar kl. 12.00-16.30
Lørdag den 4. februar kl. 9.00-16.30
Søndag den 5. februar kl. 9.00-15.00

Oplysninger

Dato: 3. feb. (12:00)–5. feb.

Varighed: Tre dage. Fredag og lørdag slutter undervisningen kl. 16.30

Deadline for tilmelding: 23. jan. 2023

Deltagere: 20

Adresse: Den Danske Filmskole, Theodor Christensens Plads 1, 1437 København K

Pris: 4.000 kr. (inkluderer kursus og forplejning alle dagene, herunder kaffe, te, drikkevarer og frokost)