Meet the Danes i Berlin 2023

INVITATION. Det Danske Filminstitut inviterer internationale festivalkontakter, filmkøbere og den danske filmbranche samt deres internationale brancherelationer til 'Meet the Danes'.

Deltag i 'Meet the Danes' fredag den 17. februar kl. 22.00 – 24.00 i Meistersaal, Köthener Straße 38, Berlin.

Danske branchefolk bedes registrere sig online

Danske branchefolk, der har registreret sig online, modtager en invitation via e-mail. Denne invitation er bekræftelsen på, at man står på gæstelisten.

Deadline for registrering er mandag den 6. februar. Hvis man efter registrering ikke har modtaget invitationen senest mandag den 13. februar, så kan man henvende sig til Signe Egemose Agger på signea@dfi.dk.

Filminstituttet udsender en særskilt invitation til de udenlandske branchefolk, der bliver inviteret. De kan ikke tilmelde sig her.

Har du spørgsmål om registrering, kan du ligeledes henvende dig til Signe Egemose Agger.

Tid: 17. februar kl. 22.00 – 24.00
Sted: Meistersaal, Köthener Straße 38, Berlin

Har du udenlandske kolleger?

Har du skandinaviske eller andre udenlandske kolleger, som du har et aktuelt samarbejde med, og som du derfor gerne vil invitere med, så send en kort beskrivelse af samarbejdet sammen med deres navn, firma, funktion og e-mail til Lizette Gram Mygind, lizetteg@dfi.dk.

Når vi har overblik over, hvor mange der ønsker ekstra gæster, får du svar om, hvorvidt dine gæster kan komme på gæstelisten. Du kan ikke forvente at få flere end to gæster med, da max. kapaciteten på stedet er 300 personer.

'Meet the Danes' arrangeres i samarbejde med Storyline Studios.