Du bliver introduceret til velafprøvede metoder til ideudvikling med definerede benspænd. I samarbejde med andre kommer du til at udvikle en ide til et fiktionsprojekt. Workshoppen afsluttes med pitch og feedback fra Kirstine Vinderskov fra Nordisk Film og Lotte Svendsen fra DFI.
Når workshoppen er slut, har du fået masser af inspiration og måske også et projekt, du har lyst til at arbejde videre med - meget gerne i samarbejde med nogle af de mennesker, du møder på workshoppen.
Det er en fordel at have deltaget i seminaret den 2. marts, men ikke et krav.
For yderligere spørgsmål, kontakt eom@filmskolen.dk