Skuespillerinstruktion

På et filmset arbejder instruktøren og skuespillerne tæt sammen. Men hvordan optimerer man dette samarbejde og får det bedste ud af skuespillerne? Denne workshop er for instruktører og manuskriptforfatter, der gerne vil blive bedre til at arbejde med skuespillere.

Opslaget er indsendt af en bruger

Denne begivenhed er indsendt af en bruger via vores begivenhedsformular. Det Danske Filminstitut har godkendt publiceringen af indholdet, men er ikke på anden måde involveret i opslaget.

Workshoppen er et tre-dages forløb, hvor skuespiller og dramacoach Sarah Boberg med udgangspunkt i egne erfaringer og karriere vil klæde dig bedre på til, hvordan du næste gang skal arbejde med skuespillere.

Trin for trin vil Sarah Boberg gennem praktiske øvelser tage dig ind i hovedet på en skuespiller. Hvordan kan man som instruktør eller manuskriptforfatter være med til at skabe et trygt og frit rum for skuespilleren? Hvordan får man skuespilleren til at lave et følelsesmæssigt skift? Og hvordan tackler man en dramatisk situation ud fra skuespillerens perspektiv?

Workshoppen vil foregå både teoretisk og praktisk. Sarah Boberg tager udgangspunkt i Meisner teknikken.

Deltagerne opfordres til at tage eget materiale med.


For tilmelding eller spørgsmål kontakt efteruddannelsen@filmskolen.dk