10 nye indsigter om biografpublikum i en coronatid

ANALYSE. Filminstituttet følger løbende publikums holdninger og tanker om at gå biografen i en coronatid. Biograferne er nu så småt ved at åbne igen, og vi er klar med nye indsigter i udviklingen blandt publikum.

Mens genåbningen af biograferne er i gang, undersøger Filminstituttet publikums tanker, følelser og forventede adfærd i forhold til at gå i biografen. Den første analyse af biografpublikum i en coronatid blev udgivet 6. maj, og nu er 2. analyse klar. Her er tale om et øjebliksbillede baseret på data, som er indsamlet 20.-24. maj 2020. 

Det er hensigten, at Filminstituttet løbende vil indsamle og opdatere data og indsigter de næste måneder frem mod en normalisering af biografmarkedet.

I rapporten VIDSTE DU – 10 indsigter om biografpublikum i en coronatid #2 præsenteres ti hovedkonklusioner. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der stadig er mange ubekendte faktorer, som kan påvirke biografgængernes opfattelse af og følelser i forhold til genåbningen af biograferne. Dette kan undersøgelsen ikke tage højde for.

De 10 indsigter

Kontakt

Sanne Juncker Pedersen
Lanceringskonsulent
Tlf. +45 2244 0037
sannep@dfi.dk

Martin Kofoed Hansen
Analysekonsulent
Tlf. +45 2630 4008
martinkh@dfi.dk

  1. Publikum bliver mere og mere trygge ved tanken om at skulle i biografen
  2. Publikum har øget tillid til, at det vil være sikkert at gå i biografen
  3. Publikum er overvejende klar til at vende tilbage til biografen, og 30 % af danskerne forventer at gå i biografen inden for den første måned efter genåbning
  4. Et flertal forventer at genoptage samme biografadfærd som før corona, men 1/5 afventer situationen
  5. Størstedelen af det danske biografpublikum vil være tilbage inden for et år
  6. Savnet af biografoplevelsen er stort, men er faldet en smule
  7. Filmudbuddet har stigende betydning
  8. Kombinationen af den konkrete film og oplevelsen ved at gå i biografen har størst betydning for publikums valg om biografbesøg
  9. Kæreste/ægtefælle bliver den første, der inviteres i biografen
  10. I en tid med corona er det stadig vigtigst, at danske film kan underholde, men også skabe indlevelse og refleksion

For et yderligere dyk ned i data offentliggør Filminstituttet parallelt med rapporten en præsentation af data med grafer: VIDSTE DU – statistik om publikum i en coronatid #2. Filminstituttet deler begge formater, da vi har erfaret, at nogle foretrækker de mere rå tal, mens andre foretrækker indsigter i mere formidlet form – og nogle vil gerne have begge dele.

Lanceringskonsulent Sanne Juncker Pedersen siger:

”Publikum bliver heldigvis mere og mere trygge ved tanken om at skulle i biografen og vil vende hurtigt tilbage. Der er stadig nogle, der er lidt bekymrede og forventer at se tiden lidt mere an, og dem skal man selvfølgelig følge tæt. Men overordnet ser vi en stigning i både tryghed og tillid til sikkerhed, og det er jo et godt udgangspunkt. Vi noterer os også, at selve filmudbuddet spiller en væsentlig rolle i beslutningen om at tage i biografen, men der er mange mennesker, der generelt savner at gå i biografen. Vi vil fortsætte med at følge publikums holdninger og følelser frem mod en større normalisering af biografmarkedet. Det har været vores oplevelse, at indsigterne har kunne nuancere og understøtte nogle af de samtaler, der i forvejen er i filmbranchen.”

Om undersøgelsen

Data er repræsentative for befolkningen og for det biografaktive publikum og er indsamlet af analyseinstituttet YouGov i målgruppen 15-79 år i perioden 28.-30. april 2020.

Indsigterne baserer sig på 1300 interviews.

Tags: tal og fakta