Det er et ualmindeligt stærkt program i år, og man kan både se og mærke, at CPH:DOX har bidt sig fast som en af de mest toneangivende dokumentarfestivaler i verden. Så min første anbefaling er at bruge god tid på at sætte sig ind i programmet.
Jeg lægger selv ud med at se Feras Fayyads dansk-syriske De sidste mænd i Aleppo, årets Sundancevinder og CPH:DOX's åbningsfilm. Den er et uafrysteligt filmisk vidnesbyrd om, hvad det vil sige at leve under belejring i Syrien. Det er lykkedes de mest modige fotografer at indfange karakterbårne scener fra krigens rædsler. Steen Johannessen er medinstruktør og filmen er produceret af Larm Film og Aleppo Media Center.
Så har jeg længe glædet mig til at se den danske dokumentar De dømtes børn, der er optaget i Kina. En væsentlig og universel historie om tre søskende, der er anbragt på et børnehjem for børn af forældre der afsoner langvarige fængselsstraffe. Traileren viser hjerteskærende scener, og jeg føler mig overbevist om, at instruktøren Kasper Astrup Schröder evner at indfange stærke og følsomme scener, uden at nuancerne bliver fortrængt.
Safari SKAL jeg se. Den er instrueret af den østrigske instruktør Ulrich Siedl. Han plejer at være ualmindelig stilsikker og formår at forene den sceniske reportage med æstetiske tableauer. I filmen tager han endnu en subkultur under ‘kærlig’ behandling; denne gang europæere på trofæjagt på Savannen i Namibia. "Safari" er koproduceret af danske Sigrid Dyekjær, Danish Documentary Production.
Det er et scoop, at den oscarnominerede dokumentar I am Not Your Negro er landet i CPH:DOX' program. Det er en film om den sorte dramatiker, forfatter og borgerrettighedsaktivist James Baldwin. Den har fået fremragende anmeldelser og jeg glæder mig til at se portrættet, der bærer titlen på den bog, han aldrig nåede at skrive færdig før kræften satte punktum for hans eget liv. En bog, der skulle have handlet om hans venskab med bl.a. Malcolm X og Martin Luther King. I lyset af de voldsomme raceuroligheder, der igen og igen blusser op i USA, kommer den på det helt rigtige tidspunkt.
Hvis man elsker moderne jazz fra 60’erne, så mød mig i mørket, når CPH:DOX viser I Called Him Morgan. Efter sigende en ualmindelig stærk dokumentar om trompetisten der blev dræbt under et jalousidrama. En film om jazz, druk, stoffer og damer, det må være godt!!!
God fornøjelse!
