For nylig kunne Filminstituttet i en ny rapport berette, at kønsfordelingen i støttesystemet er mere balanceret end nogensinde.
Men mens der i 2020 stort set var lige mange kvindelige og mandlige instruktører, der modtog produktionsstøtte på Konsulentordningen for spillefilm (46 procent) og dokumentarfilm (55 procent) samt talentstøtteordningen New Danish Screen (63 procent), udgjorde andelen af kvindelige instruktører på den kommercielle Markedsordning kun 14 procent.
Det tal er langt fra tilfredsstillende, fastslår Filminstituttets afdelingschef for Fiktion og medlem af Markedsordningens redaktion, Marianne Moritzen.
"Vi vil gerne sikre kvalitet og fornyelse på Markedsordningen, og det kræver, at begge blikke er repræsenteret. Filminstituttet har et ansvar for at understøtte en mangfoldig og nuanceret filmproduktion, og derfor efterlyser jeg svar på, hvor der kan ligge barrierer i støttesystemet.
Vi forsøger selv i redaktionen at blive bevidste om vores blinde vinkler ved løbende at evaluere ansøgningerne og vores beslutninger. Vi er også opmærksomme på at give en instruktør en chance og en mulighed for at folde sit projekt ud med en udviklingsstøtte, hvis der er nogen form for tvivl," siger Marianne Moritzen.
"Men uden at vi skal stå i kø ved håndvasken, så er Markedsordningen en topfinansiering, hvor vi lukker det sidste finansielle hul, når projektet allerede er konceptueret. Derfor er jeg nysgerrig på, om der er beslutningsled i branchen, hvor der ikke er helt den opmærksomhed på kønsbalancen, som vi kunne ønske."
Køn fylder ikke i overvejelserne
Det korte svar er ja, hvis man spørger distributionsdirektør i SF Studios, Frederik Malling Juul.
"Jeg vil være ærlig og sige, at kønsdebatten ikke fylder i vores overvejelser, hverken til den ene eller anden side. Det er ikke et aktivt valg at vælge kvinderne fra, og vi har været glade for at arbejde sammen med instruktører som Charlotte Sieling, Christina Rosendahl og Lone Scherfig. Men hvis vi tager et aktivt valg om, at nu skal det være en kvindelig instruktør, bliver det også et politisk valg, og så kommer det til at handle om noget andet end det egentlige, nemlig at underholde folk i biografen.
Nogle gange overvejer vi, om det i forhold til filmen ville være logisk, at det er en kvinde eller en mand, der instruerer. Men det synes jeg egentlig er begrænsende, for jeg mener godt, at mænd kan lave film om kvinder, og kvinder kan lave film om mænd," siger Frederik Malling Juul.
"Men 14 procent er godt nok ikke imponerende. Bevidstheden er der ikke hos os, og det bør den være. Men jeg ville stadig være bange for, hvis køn blev udslagsgivende. Så må nogle andre indføre kvoter, hvis man finder det nødvendigt."
Mandlige instruktører sidder på erfaringen
Køn er heller ikke afgørende, når producer Marcella Dichmann fra SF Studios skal finde en instruktør til sine projekter, der blandt andet tæller 'MGP Missionen', en række 'Far til fire'-film og Barbara Topsøe-Rothenborgs kommende spillefilm, 'Bytte bytte baby'.
Dichmann forklarer, at hun først og fremmest ser på instruktørens kommercielle erfaring.
"Markedsordningen er jo den totalt kommercielle løsning, og som producer skal jeg signalere, at jeg kommer med et team, der kan sælge mange billetter. Min oplevelse er, at det er en fordel at komme med en instruktør, som allerede har erfaring med at instruere kommercielle film. Der er en ro omkring projektet, når instruktøren har haft succes på Markedsordningen før og ved, hvad filmen bliver målt på. Det har ikke noget med køn at gøre, og jeg har aldrig tænkt, at jeg ikke kunne komme med en kvinde.
Men mændene har i mange år været overrepræsenteret i den gruppe, og fordi jeg ikke oplever, at man kan komme med en debutant på Markedsordningen, tror jeg, at det tager længere tid at ændre billedet her end på konsulentordningen," siger hun.
Puljen af instruktører, der både har lyst til og erfaring med at instruere på Markedsordningen, er i det hele taget meget begrænset, mener Marcella Dichmann. Derfor hilser hun en større åbenhed over for nyt talent velkommen.
"Det er meget de samme instruktører, der arbejder på Markedsordningen, så det ville være interessant, hvis Markedsordningen kunne gøre det mere fordelagtigt at komme med debuterende instruktører – og i det hele taget havde et blik for, hvordan man kunne invitere flere indenfor. Det har virket, at man fra Konsulentordningen har sagt meget tydeligt, at man gerne vil have kvindelige ansøgere, og jeg tror også, det ville have en effekt, hvis Markedsordningen gjorde det samme."
Kommunikationen er maskulin
Et signal fra Markedsordningen om et ønske om mere diversitet tror instruktør Tilde Harkamp også vil have indflydelse på producernes valg af instruktører. Hun mener også, at redaktionen bør være mere åben over for uprøvede instruktører og over for kandidater, der ikke er lige så skråsikre i deres kommunikation.
"Som instruktør på Markedsordningen skal man kunne gå ind og tage rummet og virke overbevisende og selvsikker over for et panel af mange mennesker," siger Tilde Harkamp.
"Det er en meget maskulin måde at kommunikere på, og jeg synes, at Markedsordningen skulle arbejde på at give plads til en mere feminin tilgang.
Som instruktør skal vi jo indtage en lederrolle, og derfor føler alle sig trygge, når instruktøren udstråler selvtillid. Men for mig er selvtillid, at man også tør vise sin tvivl. Det bliver misforstået som en svaghed i den maskuline verden, og det betyder, at hvis man som kvinde ikke har lært at kommunikere som mændene, har man svært ved at komme igennem."
Tilde Harkamp har stået bag familiefilmen 'Iqbal og den hemmelige opskrift' og komedien 'Jagtsæson', der var den mest sete danske biograffilm i 2019. Hun har ikke personligt oplevet modstand på Markedsordningen, men er "strøget lige igennem". Til gengæld har hun som kvinde følt sig sat i bås, i forhold til hvilke film hun er blevet tilbudt.
"Der, hvor jeg har mødt modstand i min karriere, er ved at blive sat ind i nogle kønsstereotyper. Fx at fordi jeg er kvinde, er jeg nok god til at lave børnefilm, ligesom vi kvinder kan få lov til at instruere de lette komedier med kvinder i hovedrollerne. Så siger man ja til det, fordi man gerne vil i gang, og jeg har tilfældigvis flair for det.
Derimod oplever jeg, at mine mandlige kolleger i højere grad har fået lov til at kaste sig ud i tungere film fra begyndelsen af deres karriere, ligesom de lettere kan skifte mellem komedie og drama. Der er mere risikovillighed over for mandlige instruktører. Jeg tror ikke på, at kvinder har mindre lyst til at instruere kommercielle film. Jeg tror simpelthen ikke, de får filmene tilbudt af producerne."
Kvindelige karakterer på lærredet er en vigtig dimension
Fra Marianne Moritzen lyder der en opfordring til en øget bevidsthed i alle led, for erfaringerne taler for, at kvindelige filmskabere i høj grad kan levere ved billetlugerne.
”Der er ingen tvivl om, at både vi i redaktionen og branchen fortsat skal have fokus på skævheden. Der er jo positive tendenser, der peger i den rigtige retning – der har i de seneste år været flere meget succesfulde markedsordningsfilm, skabt af kvindelige instruktører og med interessante kvindelige hovedkarakterer.
Ud over ’Jagsæson’ er der Barbara Topsøe-Rothenborgs ’Madklubben’ og Paprika Steens ’Den tid på året’, og Anne-Grethe Bjarup Riis er i gang med ’Hvidstengruppen II – De efterladte’, der fortæller, hvad der videre skete med de kvinder, som ikke blev henrettet for at deltage i den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig.
Vi kigger selvfølgelig også i redaktionen på, om fortællingerne har en relevans og betydning for publikum, og om man kan spejle sig i de karakterer, man møder på lærredet. Det er en vigtig dimension.”