"Fasandræberne" skal udfylde nogle store sko efter biografhittet "Kvinden i buret, der blev sidste års mest sete film i de danske biografer. Det virker dog til at filmen kommer til at kunne leve op til forgængeren biograf-succes. Snigpremiererne til filmen sælger som varmt brød, og med 251 planlagte visninger og ca. 45.000 solgte snigpremiere-billetter, er filmen allerede godt på vej mod rekord.
I artiklen "I want to BOOM! open it up" i DFI's engelsksprogede webmagasin forklarer instruktør Mikkel Nørgaard, hvordan det er at følge efter super-hittet og om forskellen på de to film.
"The novel behind it is much bigger in scope. It goes into a totally new environment compared to the first one" forklarer han og fortsætter: "For sure, it does feel more ambitious than many European titles."
Direktør for Nordisk Film Biografdistribution, Jan Lehmann, udtaler: "Med 724.000 solgte billetter til "Kvinden i buret" hviler der naturligvis et tungt forventningspres på "Fasandræberne", men med dette helt enestående snigpremieresalg, tyder alt på, at filmen har en helt reel mulighed for at nå eller oven i købet overgå billetsalget til "Kvinden i buret"." Filmen får premiere i de danske biografer den 2. oktober.