FN’s verdensmål set gennem et filmkamera

UNDERVISNING. Nu kan børn blive klogere på FN’s verdensmål og børns rettigheder, mens de laver film. Inden lockdown besøgte vi en skole og fulgte elevernes arbejde med film om konflikter og ulighed.

”Hvad tænker I om at leve i en krigszone ligesom Oleg?” spørger 6.b’s lærer Nanna Madsen.

”Hvis det var mig, ville jeg skide i bukserne hver nat, når de bomber. For man ved jo ikke, om man dør,” svarer en elev. Klassekammeraterne nikker i det mørke lokale på Løjtegårdsskolen i København.

Eleverne er lige blevet færdige med at se Simon Lereng Wilmonts dokumentarfilm ’Olegs krig - en barndom i krigens skygge’. Her har de fulgt tiårige Oleg og hans barske hverdag ved fronten i Østukraine i den kroniske krig mellem Ukraine og Rusland.

Krig, konflikt og kammerater

'Krig, konflikt og kammerater' er et undervisningsmateriale om børns rettigheder og FN's verdensmål. Materialet er målrettet 6.-9. klasse og tager udgangspunkt i Simon Lereng Wilmonts dokumentarfilm 'Olegs krig - en barndom i krigens skygge'. 

Filmen kan ses på Filmcentralen med Unilogin. Materialet ligger gratis online samme sted.

Olegs verden er fyldt med krigens lyde – maskingeværssalver, kanonbrag og hunde, der gør i det fjerne. Men i 6.b’s lokale høres bare latter og boldspark fra skolegården foruden en lav summen fra smartboardet.

”Hvordan adskiller Olegs liv sig fra det, I lever?” fortsætter Nanna Madsen. 

”Danske børn har bedre rettigheder og mere frihed,” svarer en pige. ”Men Oleg virker frygtløs, han har måske nogle andre grænser og tænker mere voksent over tingene. Det er nok, fordi han bor i en krigszone”.    

’Olegs krig’ er en del af undervisningsmaterialet ’Krig, konflikt og kammerater’, der ligger på Filminstituttets undervisningsplatform Filmcentralen. Materialet er udviklet af Filminstituttet og UNICEF Danmark. Det tager eleverne gennem Børnekonventionen og FN’s verdensmål, men først og fremmest stiller det skarpt på børns rettigheder gennem arbejdet med film. 

"Det er overraskende, hvor tæt krigen er på børnene – for eksempel der, hvor de bliver bombet om natten. Næsten alle rettigheder krænkes for børn i krig.”

- Elev i 6.b på Løjtegårdsskolen i København

Derfor skal eleverne også selv producere film med udgangspunkt i fire forskellige cases om ulighed og konflikt. Verdensmålene bliver konkrete og nemmere at forstå for eleverne, når de arbejder med filmmediet, fortæller Kari Eggert Rysgaard, der er daglig leder i Filminstituttets filmstudier FILM-X: 

”Mens filmen gør Olegs ubegribelige situation nærværende for eleverne, giver produktionsforløbet dem et rum til at forestille og indleve sig i de konflikter, der eksisterer i deres eget liv blandt kammeraterne i skolen. De reflekterer over, hvordan det føles at være i konflikt, og hvad man helt konkret kan gøre, når den opstår. Og så får de ikke mindst afprøvet, hvordan man fortæller en god historie og bruger de filmiske virkemidler.”

Verdensmålene bliver nemmere at forstå for eleverne, når de arbejder med filmmediet, fortæller Kari Eggert Rysgaard, daglig leder i FILM-X. Foto: DFI.

Fra konflikt til kreativitet 

Eleverne har set frem til at skabe deres egne film. Det fornemmer man på støjen, der stiger, da grupperne, rollerne og casene skal fordeles: 

”Hvilken case fik I?” bliver der råbt mellem filmholdene, hvor nogle gerne vil være skuespillere, mens andre hellere vil filme og klippe.

En af grupperne orienterer sig hurtigt i casen: Nogen modtager en trussel på sin telefon og kommer i klemme. De får undtagelsesvis lov til at bruge deres telefoner (der er låst inde) som rekvisitter og starter med at tale om, hvad der skal stå i den besked, hovedpersonen modtager. 

”Lad os filme det over skulderen,” foreslår en af eleverne, der allerede overvejer filmens udtryk. Gruppen beslutter, at det skal foregå i skolegården, hvor scenen udspiller sig foran en tablet på et bordtennisbord. Hovedpersonen har fået en trussel om deling af nøgenbilleder – men det bliver hurtigt opgraderet til en mordtrussel for at intensivere spændingen. Alt er improviseret, så de må være kreative:

”Vi laver en åben slutning, så publikum selv skal tænke sig til, hvad der sker,” fortæller en af eleverne i gruppen.

En gruppe elever i 6.b optager film i skolegården på Løjtegårdsskolen med deres tablet. Foto: DFI.

I en anden gruppe har eleverne valgt at skrive et manuskript med replikker. Gruppens case handler om, at hovedpersonens far skal udstationeres. De har planlagt en fortælling, hvor hovedpersonen virker meget nedtrykt over nyheden, men to klassekammerater vælger alligevel at spørge ind, selv om det føles forkert: 

”Pointen er, at det er vigtigt at tale sammen om det, der er svært,” forklarer en af eleverne. 

Film styrker empati 

Næste dag gløder 6.b: Eleverne skal præsentere filmene for hinanden. Hver gruppe indleder med at fremlægge de artikler i Børnekonventionen, der er på spil i filmen. Resten af klassen giver feedback.

Første film åbner med to personer, der kommer en klassekammerat til undsætning på en bænk i skolegården:

”Hey, du er helt bleg! Er du okay?”

Kameraet bevæger sig helt tæt på pigens bekymrede ansigt og øjne. Hun stirrer nervøst på sin mobil, hvor der lige er landet en ubehagelig besked om et nøgenbillede. 

”Ignorér beskeden,” siger den ene medspiller.

”Nej, vi må gøre noget!” siger den anden. Dilemmaet handler både om retten til privatliv og beskyttelse mod vold, fortæller filmholdet, efter filmen er færdig. Klassen kommenterer, at nærbillederne fungerer godt som virkemiddel. Ifølge filmholdet blev de inspireret af det nærgående kamera i ’Olegs krig’: 

”Det giver en følelse af, at man virkelig er der sammen med Oleg.”

”Det visuelle gør det nemt at forstå de forskellige konflikter, og alle er på samme niveau, når de ser film. Og jeg oplever også empati og indlevelse."

- Nanna Madsen, lærer på Løjtegårdsskolen

Klassens lærer Nanna Madsen fortæller, at arbejdet med film har motiveret eleverne og visualiseret deres egne rettigheder for dem. Men materialet har også vækket en nysgerrighed for dokumentarfilmen som genre: 

”Det visuelle gør det nemt at forstå de forskellige konflikter, og alle er på samme niveau, når de ser film. Og jeg oplever også empati og indlevelse – ikke mindst i forhold til dokumentarfilmen om Oleg, hvor flere spørger: ’Var det ikke farligt at lave den?’ og ’Hvad gjorde fotografen, da Oleg blev ramt af en kugle?’. Eleverne har ondt af Oleg, og det bliver meget konkret for dem, at der både foregår ting foran og bag ved kameraet.”

Her fortæller Simon Lereng Wilmont om optagelserne til 'Olegs krig':

Helt tæt på krigen 

Efter visningerne vender læreren tilbage til verdensmålene, og hvordan forskellige konflikter kan se ud globalt. Der er mange forskelle mellem Oleg og børnene i 6. klasse på Løjtegårdsskolen. Men også mange ligheder. Eleverne har især lagt mærke til det hårde sprog mellem drengene i filmen, der både er sjovt og voldsomt. Præcist som det også kan være blandt kammerater i 6.b. Men som en elev siger, kan den barske tone måske også hænge sammen med krigen, der omgiver Oleg og hans venner: 

For mere info kontakt

Martin Schantz Faurholt
Undervisningsredaktør
Tlf. +45 2980 0185
msf@dfi.dk

”Drengene råber: ”Jeg dræber dig!”, når de er oppe at slås med hinanden. Måske fordi de er vant til være i en krig, hvor folk dør?”

”Hvad overraskede jer mest ved ’Olegs krig’?” afslutter Nanna Madsen. 

”At krigen foregår lige uden for vinduerne, det er en naturlig del af hans hverdag”, svarer en pige. ”Det er overraskende, hvor tæt krigen er på børnene – for eksempel der, hvor de bliver bombet om natten. Næsten alle rettigheder krænkes for børn i krig.”