Jeg elsker CPH:DOX. Jeg er total fanboy og har også selv arbejdet på festivalen, så det er hårdt at se, hvordan corona-udbruddet har sat en kæp i hjulet for alle visninger i biografen.
Jeg kommer til at se en masse film i festivalens virtuelle biograf. Igen i år er der mange vigtige film på programmet, man ikke skal snyde sig selv for. På en festival som CPH:DOX bør man også lade sig overraske og se noget, som man ikke har planlagt. Mange gange får man en virkelig god og vigtig oplevelse.
Vi mennesker er ikke ret gode til at lytte til argumenter, der ikke passer til vores synspunkter. Gode dokumentarfilm er ikke bare faktaformidling, som journalistik kan være. De giver os en oplevelse af verden, som den også kan se ud. Vi sanser verden, og på den måde kommer vi også til at forstå den.
Dokumentarfilmkunst gør, at vi sætter os i andres sted. Verden er kompleks, og dokumentarfilm kan fange den kompleksitet og gøre os i stand til at forstå hinanden lidt bedre.
Anbefalinger på CPH:DOX
'Kampen om Grønland' af Kenneth Sorento. Foto: Copenhagen Film Company
Kampen om Grønland – Kenneth Sorento
Kampen om Grønland behandler globale dagsordner som postkolonialisme og vores tidligere koloni Grønland, men det gør den på en fin og balanceret måde. Den er hverken romantisk med inuitter i isbjørnebukser eller ren forfærdelighed med druk, svigt og overgreb. Filmen handler om nogle superkompetente grønlændere, som virkelig har noget at byde på, og som vil bygge et samfund op. Så filmen giver et helt andet blik på Grønland, end det vi oftest bliver præsenteret for.
Erikos verdener – Jannik Splidsboel
Erikos verdener er en utrolig smuk film fortalt gennem fotograf Henrik Ipsens billeder. Det er samtidig en rørende film, der handler om, hvad det vil sige at være menneske på en syret måde. Eriko er en meget speciel karakter, men filmen handler alligevel om en almenmenneskelig problemstilling: Det at tage svære valg og stå ved dem – også når ens omgivelser ikke nødvendigvis er enige.
Tove i stykker – Peter Lopes Andersson, Sami Saif
Hvis man har det mindste med Tove Ditlevsen kørende, skal man se Tove i stykker, som er en speciel kortfilm. Hovedsporet i filmen er en gammel lydoptagelse med forfatteren, som er blevet filmatiseret i animation. Det bliver til et eksklusivt besøg hjemme hos Tove. Animationerne af hende og hendes gæster bliver skildret uden øjne, hvilket fungerer overraskende godt.
'Et år for evigt' af Pauline Merrildgaard.
Et år for evigt – Pauline Merrildgaard
Et år for evigt er et projekt, som startede som en afgangsfilm på Johan Borups Højskole for flere år siden. Med en langsommelig stædighed bliver Pauline Merrildgaard bare ved og ved med at arbejde med sit stof. Ud af hendes tålmodighed og grundighed, både med de medvirkende og i klipperummet bagefter, har hun en fortælling med stor intimitet og nærvær om det skrøbelige og forvirrende ungdomsliv på en efterskole. Hun er lige kommet ind på Filmskolen, og derfor er det opsigtsvækkende, at hun allerede har en film på CPH:DOX.
