Spies og Glistrup. Det er to efternavne, som alle herhjemme over 30 år kender, for de tilhører to af Danmarkshistoriens måske mest excentriske magtmænd.
Simon Spies revolutionerede rejsebranchen i 70'erne og 80'erne med billige charterrejser til syden, solgt på Spies' pressetække og levemandsfacon, der talte offentligt erklærede "morgenbolledamer", vilde syretrip og den faste følgesvend, stokken, som han købte biograf- og flybilletter til. Mogens Glistrup rystede som jurist det danske skattesystem ved, helt lovligt, at undgå at betale skat. Han dannede siden Fremskridtspartiet, der først havde nulskat og siden indvandringsstop som mærkesag.
"Da jeg voksede op, var der en konsensus om, at Glistrup var det sorteste får, Danmark har kendt," fortæller Christoffer Boe. "Han var en, alle kunne grine af, og som vist kunne noget engang, men som grundlæggende var usympatisk og vildt ond. Spies derimod fik vendt alt det, der normalt ville være sindssygt upopulært, til en vindende charme hos sig. Han efterlod et fingeraftryk i den danske membran. Hvordan kunne den mand tillade sig at gøre alt det, som ingen af os andre måtte?"
"Når jeg har kigget nærmere på dem som voksen, repræsenterer de noget, som jeg har fundet supersympatisk: De er igangsættende, drivkraftige, entreprenante personligheder med lyst til livet, lyst til penge, lyst til sex. Det har været dragende, men det har naturligvis også en bagside. Det ligger filmen heller ikke skjul på. Når man er så optaget af sit eget projekt, så er der en masse mennesker, der kommer til at betale en pris."
En spraglet venskabshistorie
At Spies og Glistrup havde et venskabsbånd som det, Boe beskriver i årene fra 1965 til 1973, er en hidtil uudforsket historie. Også Boe blev først bekendt med det tætte forhold under sin årelange research- og manuskriptproces med medforfatter Simon Pasternak. Resultatet er blevet en venskabshistorie om de to særlinges excentriske jagt på frihed med lige dele passioneret vægt på Sex, Drugs & Taxation – som titlen i øvrigt lyder for publikum på filmfestivalen i Toronto, hvor filmen har sin internationale premiere i disse dage.
Hvor Boe almindeligt læner sig op af en arthouse-tradition med eksperimenterende fortællestrukturer i film som debuten "Reconstruction" (2003) og senest i "Beast" (2010) og "Alting bliver godt igen" (2010), giver vanviddet og kompleksiteten i "Spies & Glistrup" sig ikke så meget til kende i formen som i karaktererne selv:
"Man kunne sprænge portrætfilmen ad og fortælle om de to på andre måder. Men det, der er interessant, er ikke, at de er vilde. Alle kan møde en freak nede på hjørnet. Det interessante er, at det vildt originale og excentriske her også er populært. At der er hundredtusindvis af danskere, som har købt Spies’ rejser og stemt på Glistrup. Derfor ville jeg fortælle i en form, der passer til netop dem."
"De to havde et budskab, der er til at forstå, så jeg ville fortælle historien i deres ånd: lidt sjovt, lidt spraglet. Det er endt med en film, der er anderledes end der, hvor jeg startede som instruktør for 10 år siden. Men måske var det også på tide at prøve noget nyt."
Kapitalistiske rebeller
Filmen er blandt andet optaget på Københavns gamle værtshuse. Der anvendes gamle smalfilm af kvinder på Strøget i 60'erne, og den altid æstetisk præcise instruktør lader de danske designmøbler på Spies' kontor skifte, som årene går. Men filmen dyrker ikke en nostalgi om fortiden, siger Boe. "Jeg drømmer mig ikke tilbage til dengang. Jeg synes ikke, at det var federe, og at smørrebrødet var bedre," fortæller han.
Men filmen kan ses som et alternativt bud på, hvad 60'erne kunne:
"Hippiefrisindet som kulturtype finder man her i to kapitalister. På den måde er det et andet billede af samtiden. Det frisind, som man normalt associerer med unge mennesker, der hører rockmusik, tilhører nu pludseligt to midaldrende, skaldede og fede mænd, som vil tjene nogle penge. I dag er kapitalismen blevet en enorm autoritet i vores samfundstænkning, uden at den for alvor modsvares. Men for mig dengang stod kapitalismen som et rebelsk frihedssvar."
Filmens hovedpersoner skaber ikke et helt ideologisk værk, men det er brudstykker af noget sådant, de jagter, mener Boe: "Noget er intuitivt, noget er teoretisk og også bare lystbetonet. Spies og Glistrup gider ikke have nogen, der skal bestemme, hvad de skal spise. Og så ved Glistrup en farlig masse om indkomstskat."
Evig drivkraft
Simon Spies spilles af Pilou Asbæk, mens Glistrup fortolkes af Boes faste skuespiller, Nicolas Bro.
"Bro er den perfekte til rollen som Glistrup. Som person er Glistrup et elskeligt menneske, men der skal meget lidt til, før han bliver besat af noget og styres af en krystalklar vilje. Det elsker jeg at jagte i mine historier, og jeg har lavet utroligt mange film, hvor Bro inkarnerer det."
I "Spies & Glistrup" har han så skullet kombinere både menneskeligheden og besættelsen i en historisk korrekt person. Og netop besættelsen er et princip, som filmen søger at optegne. Vel huskes Glistrup i dag i Danmark ofte for de sene år som fremmedhadsk politiker, der blev fængslet under racismeparagraffen. Men for Boe er der noget mere inspirerende på færde hos Glistrup i den tid, filmen beskriver:
"Det er en grundlæggende anti-autoritær og anarkistisk ideologi i Glistrups tankegang. I det øjeblik, man nedbryder en autoritet, så etablerer man sig selv som autoritet. Det er en evighedsmaskine. På et tidspunkt tænker Spies jo: 'Hvornår fanden holder du bare kæft og slapper af, så vi kan få os en frikadelle og kneppe nogle unge piger?' Men for Glistrup stopper det aldrig. Og jeg er grundlæggende fascineret af folk, der har denne evige drivkraft til at blive ved. Man vil så gerne have, at folks mål er et, hvor man kan sige: 'Nu er vi fremme. Men sådan er livet ikke. I det øjeblik vi er fremme – så er vi døde.'"
Spies og Glistrup
Historien om to af Danmarks mest farverige personligheder i nyere tid. Vi kender Glistrup fra hans kamp mod skatten og rejsekongen Spies med sine morgenbolledamer og det udsvævende liv, men kun ganske få kender historien om deres tætte venskab og den idealisme som prægede deres liv gennem både op- og nedture. Med virkelige og uvirkelige hændelser lader Christoffer Boe os komme ind bag facaden på disse to karismatiske og top-begavede excentrikere, der satte deres tydelige spor i danskernes hverdag i flere årtier.
