I 1850'ernes Danmark har en fattig landbrugsfamilie endnu en hård vinter i udsigt. I et forsøg på at skabe et bedre liv for sine børn indgår familiens patriark, Jens, en aftale med en rig nabolandmand om at gifte sin modvillige datter Sine væk og andre mere eller mindre tvungne moralske kompromiser. Som Michael Noers femte spillefilm, 'Før frosten', skrider frem, bliver det stadig mere uklart, hvem Jens sælger ud af sin integritet for: sin familie eller sig selv.
Den uklare grænse mellem overlevelse og opportunisme er et gennemgående tema i Noers arbejde. Hans karakterer befinder sig i afgrænsede miljøer med skarpt definerede regler og fatale konsekvenser for at bryde dem. Her forsøger de at skubbe til grænserne for at få det bedste ud af deres situation.
'R' (2010, instruereret med Tobias Lindholm) finder sted i et fængsel og følger en ny indsats opstigning i hierarkiet gennem narkosmugling. 'Nordvest' (2013) foregår i et barskt gangsterkvarter, hvor to teenagebrødre sætter deres egne og familiens liv i fare i en stræben efter penge og status. 'Nøgle hus spejl' (2015) følger en ældre kvinde på et plejehjem, hvor hun forelsker sig i en charmerende medbeboer og derved, i hvert fald i familiens øjne, svigter sin demente mand.
Og i Noers seneste film, Hollywood-genindspilningen af 'Papillon' med premiere i sommer, skaber en fange mørke alliancer for at flygte.
En dansk western
For Noer var appellen ved at placere sin historie ude på landet i 1850'erne, at der var så meget på spil som muligt.
"Det gør dramaet mere fatalt at følge en skandinavisk familie, der kan risikere at dø af sult," siger Noer, der har skrevet manuskriptet sammen med Jesper Fink.
Han ser 'Før frosten' som en "dansk western". Godt nok figurerer der hverken seksløbere, bankrøvere eller indianere som i det vilde vesten, og truslen og volden er mere forbundet til statustab og magthierarkier. Men, som Noer siger, byder filmen stadig på "et body count" og karakterer, der "får nogle på nødden".
Filmens mørke drama om ambitioner, status og ærgerrighed er særligt inspireret af Clint Eastwoods psykologiske western 'Unforgiven'. I den forstand mener Noer, at 'Før frosten' adskiller sig fra det klassiske danske historiske drama.
Jesper Christensen og Ghita Nørby. Foto: Jonas Jacob Svensson
"For mig er filmen meget mere beslægtet med Clint Eastwoods ånd i 'Unforgiven' end fx 'Pelle Erobreren', fordi den ikke tager stilling til, hvor karaktererne befinder sig socialt. Mange periodedramaer i Europa er ofte beslægtet med litteratur, som beskæftiger sig med sociale aspekter og hierarkier. Min film er i højere grad et psykologisk drama om en mands indre og ydre dæmoner og en rejse ind i et mørke." Familiens sociale situation fungerer primært som et dramatisk udgangspunkt for historien, siger han.
Et andet aspekt ved perioden, der tiltalte ham, er temaet om arrangerede ægteskaber, som han mener sætter nutidens behandling af romantiske forhold i perspektiv.
"Jeg synes, at vi lever i en tid, hvor vi guddommeliggør kærligheden. Vi sætter kærligheden over parforholdet, hvilket ofte går ud over forholdet. I jagten på vores individuelle glæde glemmer vi nogle gange, at vi er kollektive væsner. Det er det, jeg forsøger at spejle i Jens: egoet over for det kollektive. Han balancerer hele tiden på en knivsæg i forhold til, om han træffer sine valg for sin families eller sin egen skyld. Den balance er svær for enhver forælder eller familiemedlem."
Periodefilm som benspænd
Når man ser på Michael Noers filmografi, der består af energiske dokumentarfilm om ungdomskultur og nutidige dramaer, er en historisk film et overraskende træk. Også for ham selv.
Men, siger instruktøren, der altid er på udkig efter en udfordring: "Jeg trængte til at ryste posen. Og bare fordi noget foregår i en periode, behøver det ikke være gammeldags."
Jesper Christensen og Clara Rosager spiller far og datter i 'Før frosten'. Foto: Jonas Jacob Svensson
'Papillon', der ligesom 'R' er et fængselsdrama, men foregår i 1930-40'erne, blev hans port til det historiske drama.
"Men i virkeligheden handlede det mest om at sætte et benspænd op for mig selv. Jeg har allerede lavet den slags film, hvor der sidder tre gutter i en bil med en pistol og snakker om, at den ene skylder den anden 50.000 i narkogæld. Min idé bag 'Før frosten' var at eksperimentere med at anvende nogle af de samme greb som i mine tidligere film, selvom den foregår i en historisk periode," siger Noer.
Her refererer instruktøren til sit såkaldte 'Reality Rules'-dogme, som han opfandt sammen med Tobias Lindholm, da de udviklede 'R'. Det består af et princip om at følge virkelighedens logik ved at researche et givent miljø grundigt og caste ikkeprofessionelle skuespillere, som er eksperter i det miljø. I 'R' fik instruktørerne fx hovedsageligt tidligere indsatte til at spille rollerne som de indsatte i fængslet.
Hvordan man vender en ko
Mens Noer af gode grunde ikke kunne caste mennesker med livserfaring i at drive landbrug i 1850'erne, søgte han autenticitet ved at basere historien på omfattende research af perioden. Med hjælp fra historikere fra Nationalmuseet og den selvforsynende landmand Frank Erichsen fra DR-programmet 'Bonderøven', som har praktisk historisk viden, sørgede han for, at alle detaljerne om landmændenes liv havde rod i virkeligheden.
"Vi holdt workshops med skuespillerne om, hvordan man vender en ko, malker den og går med den, så de var trygge ved køerne. Der er masser af 'reality rules' i en mand og en ko. Det er det samme som med en mand og en fængselscelle: Der er en række regler, der afstedkommer en virkelighed, hvilket bringer en vigtighed ind i historien. Mit mål var at tage kostumet ud af kostumedramaet og lade periodens drama diktere historien."
Faktisk er alle Michael Noers filmidéer startet med, at han har bestemt sig for en ramme først derefter fundet på historien.
"På den måde kan jeg komme væk fra skrivebordet og ud i virkeligheden. Selv når jeg laver en historisk film, hjælper det at vælge en tid, et miljø og en brydning, for så kommer jeg ud af mit eget hoved og får nye indsigter ved at rode i arkiver og tale med eksperter. Det er meget berigende."
"Jeg kan godt lide at lege antropolog og stille spørgsmål frem for at komme med svar."