Magasinet FILM#70 online

MAGASIN. Spændvidden er stor i de ti danske film på årets store dokumentarfilmfestival i Amsterdam, og flere af filmene gæster også CPH:DOX. Læs interviews med instruktørerne i Filminstituttets engelsksprogede magasin FILM, der nu er online.

Fra kammerspil og komedie til personligt manifest, filosofisk refleksion og blodig realisme. Fra Parkour og moderne masaier til Second Life og dansk landbrug i krise.

FILM#70 udkommer i anledning af Amsterdam Filmfestival og byder festivalgæster, journalister og andre dokumentarentusiaster på baggrund og indsigt i de ti meget forskellige film, der er udvalgt til årets festival.

Flere af filmene kan også ses på CPH:DOX, blandt andet Jørgen Leths "Det erotiske menneske" og Eva Mulvads "Det lette liv", der begge er udvalgt til hovedkonkurrencen.

FILM#70 (pdf)

Tags: IDFA 2010