Netværk, netværk, netværk. Det er nøglen til at få foden ind i de fleste kreative brancher, ikke mindst filmbranchen.
Som producer Mikael Windelin, der er mentor i Filmbranchens Mentorprogram, siger: "Jeg kan ikke huske, at der nogensinde er blevet slået en stilling op i filmbranchen på Jobindex."
De fleste aspirerende filmfolk oplever, at det er en kamp at finde fodfæste i branchen. Men udfordringen er endnu større for personer med anden etnisk baggrund end dansk, der ofte mangler det famøse netværk eller kendskab til den danske filmbranche.
Det oplevede filminstruktør Nadissa Haynes-Pedersen, der kommer fra Trinidad og Tobago og flyttede til Aalborg i 2013 med sin danske mand. Hun skabte en dokumentarfilm, 'Det tynde øl', der netop handler om at komme til Danmark som indvandrerkvinde.
Filminstruktør Nadissa Haynes-Pedersen. Privatfoto.
"Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med filmen," fortæller hun. "Når man bor i et nyt land uden noget netværk og samtidig har lav selvtillid, er det svært at komme ind i filmbranchen."
Derfor meldte hun sig til Filmbranchens Mentorprogram, som er målrettet unge filmfolk med multikulturelle rødder eller anden etnisk baggrund end dansk, der ønsker en fremtid i filmbranchen. Programmet blev lanceret i 2015 i et samarbejde mellem Filminstituttet og filmbranchens organisationer som del af en større mangfoldighedsindsats, der har til formål at skabe en mere inkluderende branche. Programmet administreres
af Producentforeningen.
"Vi vil gerne have, at alt det talent, der overhovedet findes, kommer i spil," siger direktør for Producentforeningen Jørgen Ramskov. "Der er mange talenter derude, som vi gerne vil have ind, men det kan være svært, hvis man ikke har et netværk eller en vej ind eller kan finde ud af at komme videre. Måske er de allerede i gang og har potentialet til at rykke videre, hvis de får et skub og lidt vejledning. Derfor er det helt afgørende, at der findes et mentorprogram," siger han.
Skal kende sit værd
Nadissa Haynes-Pedersen blev i 2018 matchet med producer Søren Tarp, der er ansat som på Filminstituttets konsulentordning. Gennem det år, de mødtes som mentor og mentee, opmuntrede han hende til at få sin film ud over stepperne, og den endte med at blive vist på TV 2 Nord.
"Programmet var afgørende for mig i forhold til at turde tage næste skridt med min film. Jeg var meget usikker, men Søren Tarp opmuntrede mig til at holde møde med TV 2 Nord og gav mig råd til, hvad jeg skulle sige til redaktøren til mødet," fortæller Nadissa Haynes-Pedersen. Hun arbejder i dag på sin anden film og er formand for det nyetablerede Aalborg Filmværksted.
"Jeg arbejder stadig lige hårdt, men det er blevet lidt lettere, fordi jeg har fået mere selvtillid. Jeg er mere afslappet, tør mere og tror på, at jeg har en chance for at få succes i branchen. Det mest positive, jeg har taget med fra programmet, er, at jeg føler en opbakning fra branchen. At der er en plads til os, som har en anden etnisk baggrund end dansk, og at der er nogle, der er interesserede i vores fortællinger."
Søren Tarp har som mentor over to omgange til gengæld glædet sig over at kunne bruge sin erfaring til at hjælpe yngre mennesker med at "finde nogle sprækker" i den mur, man kan møde som ny i filmbranchen.
"For mig har arbejdet som mentor bl.a. handlet om at gøre skaberne, som er på vej ind i branchen, opmærksomme på, at aftagerne i den anden ende også er afhængige af, at der kommer talenter til, der har en særlig adgang til nogle miljøer eller en særlig viden, som de ikke selv har på tv-stationerne. Man skal kende sit eget værd," siger Søren Tarp.
Arbejder med de samme
Gåpåmod, lidenskab, en vis erfaring og en vilje til at suge erfaring ud af sin mentor er det, som mentoring-ekspert Lisa Ott kigger efter, når hun udvælger mentees til programmet. Ott har i virksomheden Perspectiv arbejdet med mentorprogrammer i 20 år og står for at designe og gennemføre Filmbranchens Mentorprogram. Hun har netop matchet 12 mentorer og 12 mentees til tredje runde af ordningen.
Hun gør meget ud af at sikre, at menteen er parat til at få en mentor. En karriere i filmbranchen skal ikke være en fiks idé, men noget personen i forvejen har arbejdet hårdt for, fx gennem uddannelse eller småjobs på filmproduktioner. Omvendt skal menteen heller ikke være så succesfuld, at der ikke er noget at arbejde med.
"Programmet er for personer, der fx kommer med en erfaring fra udlandet, men simpelthen ikke kan komme ind i den danske branche. Eller for personer, der måske er opvokset i Danmark, men kommer med en anden kulturel baggrund end dem, der skal give dem penge. Det kan også være, at de har en oplevelse af, at de bliver valgt fra i ansøgninger, fordi de har et anderledes efternavn. Vores mål er at understøtte dem, der tænker anderledes, til at se om ikke de kan finde en plads i branchen," siger Lisa Ott.
Og det er en udfordring i en lille indspist branche.
"Det er svært at få bredde i filmbranchen, fordi det er en lille klub, og Danmark er et lille land. Og der skal meget til, før man vælger en anden samarbejdspartner, end man er vant til," siger Ott.
Producer Selma Jusufbegovic. Foto: Friðrik Máni Logason
Det kan producer Selma Jusufbegovic, der har bosniske rødder og var mentee i programmet i 2018-19, nikke genkendende til. Hun meldte sig til programmet, fordi hun efter fem år som freelanceproducer på talentfilm i vækstlaget ønskede at løfte sit arbejde til et mere professionelt niveau. Men det var – og er stadig – en udfordring.
"Jeg oplever, at mange professionelle arbejder med de samme mennesker. Det er fuldstændig forståeligt, at man fortsætter et samarbejde, hvis man har god kemi og forstår hinandens processer. Det ville jeg sikkert også selv gøre, hvis jeg havde mit eget selskab. Men for mig har det også været lærerigt og givende at arbejde sammen med mange forskellige mennesker i vækstlaget, der arbejder i forskellige retninger med forskellige slags filmfortællinger," siger hun.
Mangfoldighed beriger branchen
At en større mangfoldighed ville gavne filmbranchen, er flere af programmets mentorer enige om.
"Helt principielt er jeg stærk fortaler for, at vi har en bred rekrutteringsbase til filmbranchen og dermed får en bred repræsentation af alle typer mennesker," siger Mikael Windelin. "Jeg har selv haft et produktionsselskab engang og undret mig over, at vi så sjældent fik ansøgninger fra ikke-etniske danskere. Det har overrasket mig, at der var så få. Derfor synes jeg, at mentorprogrammet er et godt initiativ, som måske kan afhjælpe nogle skævheder, som jeg tror, alle i branchen har kunnet se."
Søren Tarp stemmer i.
"Nogle af de mentees, der har været med i ordningen, har en topkvalificeret uddannelse fra et andet land, men det er der ikke altid blik for i den danske filmbranche. Hvis de mennesker kan bringe deres kompetencer i spil og bidrage med en anden viden, andre tilgange og kulturelle baggrunde, kan det berige hele branchen. Jeg mener, den vil blive mere mangfoldig og klogere," siger han.
Også manuskriptforfatter John Stefan Olsen ser fordelen ved "et friskt pust".
"Jeg tror, vi skal passe på, at vi ikke lukker os for meget om vores egen selvforståede danskhed og altid fortæller om en middelklassefamilie på en villavej. Der er mange andre steder, man kan fortælle historier fra. Det synes jeg også, vi er ved at begynde på, men vi har været længe om det. På den måde har mentorordningen måske kunnet bidrage til at mangfoldiggøre vores fortællinger lidt," siger han.
Det friske pust fik han selv ved at være mentor for manuskriptforfatter Anna Louise Petersen Amargós, som er halvt spansk.
"Hun havde både en ydmyghed og en friskhed, som man mister lidt, når man er blevet skolet i branchen. Hendes manuskripter havde en umiddelbar fortælleglæde og nogle karakterer, der reagerede lidt anderledes i forhold til den danske grundfølelse. Det syntes jeg var spændende," fortæller John Stefan Olsen, der til gengæld mener at have kunnet bidrage med struktur, fokus og spørgsmål.
Et mørkt hav af muligheder
Anna Louise Petersen Amargós var ved at afslutte sin uddannelse som manuskriptforfatter på Super16, da hun meldte sig til mentorprogrammet i 2018.
"Det var en skræmmende tanke og en lidt ensom følelse at blive udklækket. Jeg havde det som om, jeg skulle ud på et stort mørkt hav, og jeg anede ikke, hvordan jeg skulle gribe det an," fortæller hun.
"At få John Stefan som mentor gav en følelse af, at der var en, der tog mig lidt i hånden på vej derud. Vi talte om alt fra konkrete ting i manuskriptet på min afgangsfilm til at skrive et pitch, finde et naturligt workflow, og hvem jeg kunne kontakte i branchen. Han havde en dejligt afslappet attitude til det hele. Det har været en stor støtte at tale med nogen, der har prøvet det tusind gange, og han gav mig en kæmpe selvtillid og tro på min kunnen og virke."
Det har smittet positivt af på hendes arbejde, og hun har haft en jævn strøm af manuskriptjobs på forskellige serier, bl.a. som hovedforfatter på webserien 'Første gang', siden hun blev færdig på Super16 i slutningen af 2018.
Også Selma Jusufbegovic føler sig mere selvsikker efter sit mentorforløb med Mikael Windelin. Hun er i dag freelanceproducer og har senest produceret Emil Nørgaard Munks hybridkortfilm 'Forestillinger om min far', der havde premiere på CPH:DOX.
"Jeg ville gerne blive mere strategisk i min måde at tænke processer på og blive sikrere på mine egne vurderinger. Jeg savnede nogle at sparre med, og det er svært, fordi folk har travlt, og fordi man gerne vil virke professionel, når man laver film. Med mentorprogrammet fik jeg mulighed for at tale med en person, der havde meldt sig frivilligt og bare gerne ville dele ud af sin viden. Som mentee satte jeg dagsordenen og kunne spørge om præcist det, jeg havde behov for - fra strategi om distribution af en film til kommunikationsovervejelser og samarbejder. Det var en stor gave," fortæller hun.
"Programmet har gjort mig mere sikker på mine egne vurderinger af de udfordringer, jeg står i. Nogle gange stod jeg i situationer, hvor jeg ikke havde erfaringen til at vurdere, hvad jeg skulle prioritere. Så diskuterede jeg med min mentor, hvad jeg skulle fokusere på. Ofte bekræftede han mig i, at jeg havde tænkt rigtigt, eller han spurgte, om jeg havde tænkt i de her muligheder eller stillet mig selv de her spørgsmål. Efter en time kom jeg ud fra vores møde på dansende fødder."