Sex, intimitet, lyst, ulyst, tryghed, venskab, kærlighed, sårbarhed, skam, miskommunikation og totalt kaotiske følelser.
I Clara Mendes og Amalie Næsby Ficks webserie 'Sex' bliver hovedpersonen Cathrine, der er i starten af 20'erne, lammet af forvirring, da hun forelsker sig i sin spændende kollega Selma fra Sexoplysningen – men stadig holder af sin kæreste derhjemme, Simon, der har mistet sexlysten.
Manuskriptforfatter Clara Mendes, der går på tredje år på Filmskolen, debuterer som konceptuerende hovedforfatter. Amalie Næsby Fick, der er uddannet animationsinstruktør fra Filmskolen i 2016 og lavede sin første spillefilm som medinstruktør på 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære', debuterer som serieinstruktør.
'Sex' har premiere på TV 2 Play den 3. februar, inden de seks afsnit a tolv minutter gør deres internationale entré på Berlinalen senere på måneden. De to filmskabere fortæller her om baggrunden for serien og styrkerne ved det korte format.
Hvorfor hedder serien 'Sex'?
ANF: "Næsten hver scene handler om sex eller de følelser, der er afledt af dårlig sex, god sex og svær sex. Cathrine og Simons store problem er jo deres seksuelle liv – eller det er i hvert fald symptomet."
CM: "Jeg oplever, at mange har svært ved at tale om sex og har en forestilling om, at sexlivet skal glide af sig selv, hvis man er gode sammen. Der er mange, der ikke vil indrømme, at sexlivet kan svinge, også i et godt parforhold."
I har valgt at have særligt fokus på de unge. Hvordan fik du idéen til serien, Clara?
CM: "Jeg startede med at blive interesseret Sexlinjen – der i vores serie hedder Sexoplysningen – som arena, da jeg fandt ud af, at det var unge mennesker i starten af 20'erne, der rådgav andre unge mennesker.
Det faldt mig ind, at man ofte er bedre til at rådgive andre mennesker end til at følge sine egne råd. Det kender jeg fra mit eget liv, hvor jeg siger til mine venner, at de skal tale om de svære ting og de forbudte følelser, men ikke altid har været god til det i mine egne forhold. Ud af det voksede hovedkarakteren Cathrine.
For mig er Cathrines problem ikke, at hun har lyst til en anden, men at hun ikke er i stand til at dele sine følelser med sin kæreste."
Jonathan Bergholdt spiller Cathrines kæreste Simon, der helt har mistet sexlysten. Foto: Nicolai Lok
Hvad tiltalte dig ved manuskriptet, Amalie?
ANF: "Jeg havde en følelse af at læse om mig selv, selv om jeg ikke har været i de konkrete situationer. Det er sindssygt genkendeligt – at det, der gør ondt på Cathrine, er at hun er i tvivl om, hvorvidt hendes kæreste har lyst til hende. Det er meget sårbart og svært at sige højt.
Selv om serien ikke handler om at være homoseksuel, ramte også det aspekt i historien noget i mig. Jeg er selv homoseksuel og havde rigtig svært ved at stå ved det, da jeg var yngre og boede i provinsen. I forhold til seriens unge målgruppe synes jeg, at det er fint at anerkende den søgende seksualitet som en helt almindelig tilstand."
CM: "Jeg er også til piger, og jeg ville gerne skabe en fortælling, der spejlede det, uden at det var homoseksualiteten, der var kernen. For mig handler serien ikke om, at det er en kvinde, Cathrine bliver forelsket i, men om, at hun bliver vild med en anden end sin kæreste. Det er en krise i sig selv i et monogamt parforhold."
ANF: "Det er en fin nuancering, der gør serien mere til en identitetsfortælling end en utroskabsfortælling."
Hvordan har I arbejdet med skuespillerne i de intime scener?
ANF: "Fotografen, skuespillerne og jeg koreograferede alle sexscenerne med stillkamera, så skuespillerne vidste præcis, hvilken indstilling vi lavede, hvor meget der kunne ses, og hvor meget tøj de kunne have på. Det var vigtigt for os, at alle var med på, hvad der skulle ske praktisk, og at der var en klar intention med scenen."
CM: "På manusplan arbejdede vi med, at alle sexscener skulle indeholde et vendepunkt for Cathrine. Der er ikke sexscener med, bare fordi det er lækkert at se på."
ANF: "Vi har arbejdet med ikke at objektivisere kvinden i den seksuelle akt. Vi fokuserer ikke på kroppen, men mere følelsesbetonet på hendes nærvær, lyst og ulyst i det."
Hvilke tanker gjorde I jer i forhold til webserieformatet?
ANF: "Det har været vigtigt for os ikke at fortælle helt vildt hurtigt, selvom vi har et kort format. Meget ungdoms-tv går meget hurtigt, og det ville vi gerne gå imod.
Vi ville selvfølgelig ikke gå på kompromis med tempo og nærvær, men samtidig ville vi også gerne give os tid til at være i karakterernes følelser og lære dem at kende. Det er også en måde at tage følelserne i målgruppen alvorligt på, og det har været muligt, fordi plottet ikke er så stort."
CM: "Det er fristende at fortælle hurtigt og effektivt i det korte format, fordi man blandt andet er bange for second screening (fx at se tv, mens man samtidig ser på sin telefon, tablet eller computer, red.). Men så går følelserne og genkendeligheden tabt."
Hvorfor vil I gerne fortælle til unge?
CM: "Meget af det ungdomsfjernsyn, jeg så som ung, var tydeligvis lavet af nogle, der var unge for meget lang tid siden og havde enten et meget romantiserende eller moraliserende blik på ungdom. Vi har forsøgt at huske os selv på de følelser, man har som ung, og tage dem alvorligt. Nu er det ikke så lang tid siden, vi selv var der – jeg er 25, og Amalie er 33.
"Som ung person er man ekstremt påvirkelig. Jeg brugte selv fiktion til at spejle mig i – og følte mig ofte ikke spejlet. Jeg savnede både nuancerede måder, man kunne være pige på, og måder man kunne være et seksuelt væsen på uden at være hetero. Det er nogle af de historier, jeg gerne vil fortælle."
ANF: "Helt idealistisk kan vi med serien måske påvirke nogle mennesker til at få det federe. De historier, der har betydet mest for mit liv, er dem, jeg har set, før jeg blev 20. Det vil være fantastisk at få lov til at fortælle noget, der gør et indtryk på en person tidligt i livet."
Cathrine tiltrækkes af sin fascinerende kollega Selma, spillet af Nina Terese Rask. Foto: Nicolai Lok
