Q&A: Tobias Gundorff Boesen fra Super16

CPH PIX. Midtvejsfilmen "Et dukkehjem" genfortolker Henrik Ibsens drama fra 1879, som ifølge instruktøren er mere aktuelt end nogensinde.

Tobias Gundorff Boesens kortfilm "Et dukkehjem", er blandt de nye midtvejsfilm fra Super16, der har premiere på CPH PIX den 23. april. Instruktøren har sin baggrund i animation og er optaget af at bruge sine visuelle evner til at formidle indre følelseslandskaber.

"Jeg har altid elsket historien, men ville se, om jeg kunne gøre den nutidig og vende den på hovedet."

I filmen har han placeret handlingen i et dukkehus på pigen Emmys børneværelse med både levende mennesker og dukker som karakterer. Filmen varer 25 min. og er en fri fortolkning efter Henrik Ibsens berømte kammerspil af samme navn. 

Super16

Super16 har siden 1999 udviklet sig til Danmarks førende, uafhængige filmuddannelse.

Årgang 7 er nu er klar med en omgang nye midtvejsfilm. To af årgangens førsteårsfilm blev Robert-nomineret i februar.

Midtvejsfilmene får premiere på CPH PIX den 23. april kl. 12.30-22.00 i Empire Bio med efterfest på Global.

Visningen er gratis, og alle er velkomne.

Billetter kan bestilles hos Empire Bio på 3536 0036.

Hvorfor har du valgt at genfortolke en historie fra 1879?

Jeg har altid elsket den historie, men ville se, om jeg kunne gøre den nutidig, vende den på hovedet og skifte POV'et lidt ud. De fleste temaer går igen: Nora, der føler sig låst fast i en rolle, social arv og samfundsklasser. Men derudover er historien vendt helt på hovedet og fortalt på ny. Vi har ikke ladet os begrænse af det glimrende oplæg, men forsøgt at tænke frit med inspiration fra originalen.

"Et dukkehjem" er ikke tænkt som en stringent allegori. I originalen beskriver Nora en følelse af aldrig at have lært sig selv at kende, med metaforen om at vokse op i et dukkehjem og blive leget med som en dukke. At gøre selve metaforen til en historie i flere lag og placere Nora og Helmer som dukker i "et dukkehjem", muliggør en æstetik, der er med til at pege på temaerne og tjene den klaustrofobiske stemning.

Hvordan er historiens præmis og kontekst anderledes i dag?

Når jeg har taget "Et dukkehjem" op igen, er det også fordi, jeg ikke syntes, det kun handler om en gammel sag som kvindefrigørelse – en tolkning, der måske lidt urimeligt er blevet synonym med historien. Ibsen udtalte selv, at det først og fremmest var en historie om at kende sig selv og forstå, hvad der har skabt en. En eksistentialistisk historie.

Det vigtigste var at sætte fortællingen i en nutidig sammenhæng, da jeg mener, den mere end nogensinde før har sin berettigelse. Vi har idag et rekordhøjt antal mennesker på lykkepiller, i kriser og skilsmisser trods en tårnhøj levestandard og velstand. Og forestillingerne om "det gode liv" dannes allerede i vores barndom.

Vores præstationskultur er et bombardement af reklamer, reality-tv, Facebook, kæresteshopping, selvrealisering og personligt narrativ. I en kultur, hvor vi konstant får serveret forestillinger om, hvordan vi skal være, kan vi nemt blive rodløse og fremmedgjorte. Alt er til forhandling, også vores forhold til os selv og hinanden.

Hvad betyder kontrasten imellem dukkehuset og verden udenfor?

50'ernes karikerede reklamer, der lover os familieidyl og det gode liv, var med til at lave et univers, der på overfladen er perfekt, men som vi føler os fremmedgjordte i.

Universet kunne have været helt skrigpink og plastisk a la Barbie anno 2013. Men der er noget over 1950'ernes pastelfarvede middelklassehjem, der har den samme effekt. Det er så perfekt og nydeligt, at det nærmest skriger. Og så grafisk, at det bliver uvirkeligt.

Omverdenen udenfor skulle adskilles fra denne "overperfekte" verden, og have et mere gråt socialrealistisk islæt. Nora flygter ud af den klaustrofobiske, men også trygge forestilling, for blot at opdage at verden udenfor er grå, kold og ukendt.

"Et dukkehjem" er instrueret af Tobias Gundorff Boesen med manuskript af Sissel Dalsgaard Thomsen. Filmen er produceret af Anders Wøldike for Zentropa med støtte fra Filmværkstedet ved Det Danske Filminstitut.