Stærkt dansk line-up

OVERBLIK. Det kommende halve år er der biografpremiere på hele 17 nye danske spillefilm. Se trailers og billeder som forsmag på, hvad der er i vente.

Publikum kan allerede nu glæde sig til store grin med komedierne "Klassefesten 3 – Dåben", "Undercover" med Linda P. og Roland Møller, "Alle for 3" og den satiriske Ole Bornedal-komedie "Dræberne fra Nibe", ligesom Casper Christensen og Frank Hvam byder på et nyt univers i "DAN-DREAM".

For familierne er der fællesoplevelser i biografmørket med "Familien Jul – I nissernes land" og "Den magiske juleæske". Iqbal kastes ud i nye hæsblæsende eventyr i "Iqbal og superchippen", og i "Far til fire – på toppen" er der helt nyt cast med bl.a. Martin Brygmann i rollen som far, når familien sætter kurs mod Norge.

I "Fuglene over sundet" har en jødisk familie kun én chance under deres flugt fra tyskerne under 2. Verdenskrig, og i den visuelt potente "Underverden" inviterer Fenar Ahmad til højspændt action-drama med Dar Salim som sin myrdede brors hævner.

I det kommende halvår får Esben Smed sin første hovedrolle, når han er på en nervepirrende mission for at finde Amina i filmatiseringen af Jonas T. Bengtssons anerkendte roman "Aminas breve". I "Mesteren" spiller Søren Malling og Jacob Oftebro overfor hinanden som far og søn i et kunstnermiljø i København.

Nyere filmtalenter vil også møde deres publikum med film som "Forældre", "Shelley", "Anti" og den internationalt anerkendte film "37", der foregår i New York i 1964.  

"Det stærke line-up vidner om den kvalitet, diversitet og publikumsappel, som fortsat kendetegner dansk film i sin helhed. Der er både de bredt appellerende populærkulturelle film samtidig med, at der er de mere kunstnerisk udfordrende filmoplevelser, film fra nye instruktører og film, der i indhold og filmsprog skaber eftertanke om den verden, vi lever i," siger Claus Ladegaard, direktør for Filmstøtte, Det Danske Filminstitut. 


6. oktober: Klassefesten 3

Af Birger Larsen

Læs mere om filmen.

27. oktober: Fuglene over sundet

Af Nicolo Donato

Læs mere om filmen.

3. november: Familien Jul - i nissernes land

Af Carsten Rudolf

Læs mere om filmen.

3. november: Forældre

Af Christian Tafdrup

Læs mere om filmen.

10. november: Anti

Af Morten BH

Læs mere om filmen.

10. november: Den magiske juleæske

Af Jacob Ley
den-magiske-juleæske
Læs mere om filmen.

17. november: 37

Af Puk Grasten

Læs mere om filmen.

24. november: Undercover

af Nikolaj Peyk

Læs mere om filmen.

1. december: Shelley 

af Ali Abbasi

Læs mere om filmen.

15. december: Iqbal og superchippen

af Oliver Zahle 

Læs mere om filmen.

12. januar 2017: Dræberne fra Nibe

af Ole Bornedal
dræberne-fra-nibe450
Læs mere om filmen.

19. januar 2017: Underverden 

af Fenar Ahmad
UNDERVERDEN_Teaser_225
Klik på billedet og se plakaten i høj opløsning på Facebook.
Læs mere om filmen.

2. februar 2017: Alle for tre

af Rasmus Heide

Læs mere om filmen.

9. februar 2017: Far til fire - på toppen

af Martin Miehe-Renard
far-til-fire-poster
Læs mere om filmen.

23. februar 2017: Aminas breve 

af Jacob Bitsch
AminasBreve_Chr.-Geisnæs450
Læs mere om filmen.

2. marts 2017: Mesteren 

af Charlotte Sieling
Mesteren_450
Læs mere om filmen.

30. marts 2017: DAN-DREAM 

af Jesper Rofelt
Holdbillede-fra-DAN-DREAM_4
Læs mere om filmen.