Under normale forhold ville Filminstituttet sige farvel til den afgående konsulent for dokumentarfilm, Cecilia Lidin, og velkommen til den nye, Heidi Kim Andersen, ved en sammenkomst på Filminstituttet. I stedet har vi sendt den nye konsulent et par spørgsmål på mail.
Hvad glæder du dig mest til i dit nye job?
"Jeg glæder mig til at kaste mig over ansøgningerne, engagere mig i dem og sparre med de mange dygtige dokumentarfilmfolk, vi har her i landet. Jeg glæder mig også til at møde producenter, instruktører og andre kreative kræfter, som jeg ikke har mødt før, og lære dem at kende."
Hvad skal et filmprojekt kunne for at begejstre dig?
"Jeg kan blive begejstret for alle mulige slags film. Både for den store, debatterende film og for den umiddelbart knap så grandiose, hvis der så til gengæld kan mærkes en tydelig vision, hvor filmen indeholder subtile handlinger eller træk, som bare siger alt. Og jeg kan næsten ikke få armene ned, hvis en film, ud over at være godt fortalt, har et medfortællende filmsprog – når man kan mærke, at hele det visuelle lag er tænkt med og løfter historien, når det bidrager til det sanselige, det dramatiske eller til følelserne. Jeg bliver også begejstret, når jeg lærer noget nyt, bliver beriget og oplever, at verden måske ikke lige er, som jeg troede, den var."
Har du en favorit-dokumentarfilm?
"Jeg har mange favoritter. Den sidste jeg så, hvor jeg tænkte 'Hold da op, hvor er den vildt god!', var den svenskproducerede 'Yung Lean: In My Head', om den unge svenske hiphop-artist, der er slået igennem i USA, og hvor alt går galt, inden det bliver godt igen, og hovedpersonen finder mere fred med sig selv. En på mange måder klassisk historie, men vanvittig stærkt og rørende fortalt med effektive greb og kunstnerisk kvalitet. Man rives fuldstændig med i fortællingen gennem den personlige historie om det at have en sindslidelse. Den var virkelig vellykket. Og så synes jeg, at alle Robert-nomineringerne i år udgør et virkelig stærkt felt!"
Hvad synes du karakteriserer dansk dokumentarfilm netop nu?
"Dansk dokumentarfilm ligger helt i top og gør det super godt både i forhold til store publikummer, priser og festivaler. Jeg kunne dog godt tænke mig flere film, der bryder med den traditionelle måde at levere en historie på, og som fortæller fra et mere originalt ståsted. Det er vigtigt at have fokus på i en verden med kæmpe streamingtjenester, sociale medier, podcast m.m., der konkurrerer om vores opmærksomhed."
Hvad optager dig ellers?
"Generelt er jeg optaget af den tiltagende polarisering, den politiske situation i USA og rigsretssager både over there og herhjemme. Men jeg er især også optaget af de to store debatter om sexisme og hele Black Lives Matter-bevægelsen. Jeg er meget glad for, at de endelig har set dagens lys. De
sindssygt vigtige. Jeg kan mærke et skifte i hele vores måde at tænke på, og hvordan vi opfører os over for hinanden. Men der er efter min opfattelse et stykke vej endnu."
