Hvad var Kjeld, Benny og Egon uden et sort osende og hostende dollargrin på vej hjem fra Vestre Fængsel for Gud ved hvilken gang? Ikke helt de samme, vel? Var James Camerons banebrydende "Avatar" (2009) egentlig ikke bare en Pocahontas-historie i et fabelagtigt 3D sci-fi-univers? Eller sagt på en anden måde: hvad var filmfortællingen uden alt det uden om skuespillerne – uden produktionsdesignet, uden dét, der placerer fortællingen i et univers, som kan være alt fra køkkenvaskhverdagsgenkendeligt over hulemandsfortidsdunkelt til den vildest tænkelige fremtidsfantasi?
Svaret lyder: ikke meget. For animationsfilmens vedkommende faktisk slet ingenting – for i animationsfilm er alt design. Og skal man tro den verdensberømte designer bag Stephen Spielbergs "Minority Report", Alex McDowell, så er produktionsdesignerens rolle ved at overtrumfe manuskriptforfatterens hidtidige position som den, der undfanger fortællingen, som instruktøren efterfølgende sætter på skinner. Hele forestillingen om, at filmproduktion udvikler sig lineært fra manus via præproduktion over produktion til postproduktion er en komplet utidssvarende opfattelse. Med de digitale teknikker udspringer flere og flere film af et filmisk univers – en story world – som fortællingen, eller flere af slagsen, så skabes indenfor og under indtryk af. Universet er primært produktionsdesignerens værk. Og den udvikling stiller helt nye krav og tilbyder helt nye muligheder for filmskabere verden over, skriver McDowell i sin Kosmorama-artikel, som han selv kalder en ’provokation’ og ’et manifest for produktionsdesign i det 21. århundrede.’
PD4C21 – Production Design for the 21 Century
Blå briller og Art Nouveau
Der er et godt stykke vej fra McDowells og Spielbergs flyvende biler og orakler til den stilfærdigt granskende 70’er-spion George Smiley i John Le Carré-filmatiseringen "Tinker Tailor Soldier, Spy" (2011). Men Smileys omgivelser, særligt hans victorianske Londonhjem og hans arbejdsplads, fungerer som fortællende elementer fuldstændigt som fremtidsuniverset i "Minority Report". Den britiske forsker Jane Barnwell, der for nyligt har udgivet en bog om produktionsdesign, har udspioneret Smiley hjemme og på jobbet i sin artikel, der også præsenterer en metode til at analysere design.
Hjemme hos George Smiley. I produktionsdesigner Maria Djurkovic’ streg.
Bogaktuel er også amerikanske Lucy Fischer, der undersøger, hvorledes den kunstneriske strømning, Art Nouveau, bruges med rædselsvækkende effekt i horrorfilm. Art Nouveuau’ens snirklede blomstermotiver, bølgende former og påfugle blev allerede i sin samtid (1885-1910)kritiseret for at være ’perverse’, ja, ligefrem ’kriminelle’, skriver Fischer – så bølgens æstetik lå til højrebenet for blandt andet italienske Dario Argentos gyseligt stilfulde og bloddryppende giallo-film.
Art Nouveau, Production Design, and the Contemporary Horror Film
Tusmørketanker fra Tarkovskijs hus
Det hører til sjældenhederne, at ph.d.-stipendiater giver sig af med at bygge huse fra film som en del af deres forskningsproces. Men det har Morten Meldgaard gjort for at forene sin afhandlings teoretiske korpus med husets helt konkrete rum – og huset, som Meldgaard bor i med sin familie, er en eksakt kopi af en central location i Tarkovskijs Spejlet (1974). Herfra filosoferer Meldgaard over sit personlige forhold til lys og mørke med afsæt i Hammershøis måske mislykkede sorte maleri af Det Gamle Testamentes Job fra 1887.
Mellem lys og mørke – notater om erfaringer og viden i den kunstneriske skabelsesproces
Artiklen handler om det kreative arbejde med lys, skygge og mørke i skabelsen af film, som Meldgaard forsker og underviser i. Jakob Ion Wille forsker og underviser også i skabelsen af filmiske universer. I sin artikel tager Ion Wille et livtag med, hvordan man bedst forstår og analyserer produktionsdesign.
Analysing Production Design: Positions and Approaches
Jakob Ion Wille har gæsteredigeret dette nummer af Kosmorama sammen med Eva Novrup Redvall.