Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Vi fandt 43391 resultater
Film
Achilleshælen er mit våben
Jytte Rex, 1979
Via en løst skitseret historie om en ung mand, der flygter fra fængslet og opsøger sin kæreste og deres barn, analyseres mænds og kvinders forskelligartede drømme om frihed i et særpræget og personligt billedsprog.
Affæren i Mølleby
Tom Hedegaard, 1976
Folkekomedie, der udspiller sig i en sjællandsk provinsby i 1924. Her foregår et politisk magtspil omkring et teglværksbyggeri, hvilket fælder den hidtidige, hæderlige borgmester. Samtidig følges romancen mellem borgmesterens datter og en ung arbejder, som hendes far i første omgang ikke kan acceptere.
En afgrund af frihed
Peter Eszterhás, 1989
Fire unge, to piger og to drenge, er ved at være færdige med gymnasiet. Deres forældre tilhører 1968-generationen, så de har aldrig mødt autoriteter eller alvorlige krav, men er vant til at opføre sig, som det passer dem. De har stor appetit på livet, men også en vis angst for fremtiden.
Afskedens time
Per Holst, 1973
En kontormand fyres fra sit arbejde og får samtidig mistanke om, at konen er ham utro. Filmen lader derefter flere mulige desperate og dramatiske reaktioner på dette udspille sig i hans fantasi.
Aftenlandet
Peter Watkins, 1977
Pseudodokumentarfilm om det, man i 1976 på venstrefløjen kunne opfatte som en nær fremtid: Danmark er ramt af krise og generalstrejke, netop som der er NATO-topmøde i København. Ekstremister kidnapper en minister, og det borgerlige magtapparat sættes ind mod politisk aktive arbejdere, der i medierne slås i hartkorn med ekstremisterne.
Alt på et bræt
Gabriel Axel, 1977
Farce om tre arbejdsløse skuespillere, der ved hjælp af opfindsomme forklædninger gennemfører et kup, hvor de fra herretoilettet på Københavns Hovedbanegård bryder gennem muren ind til en bankboks.
Amnesti
Michael Kirkegaard, 1985
Eksperimentalfilm. Ifgl. ophavsmanden er det "nattens drømme og minderne fra forskellige oplevelser, blandet med daglige observationer, der ligger til grund for filmen, en film lavet af en billedhugger, i et rent visuelt og poetisk sprog".
Amour
Gabriel Axel, 1970
Tre fortællinger til belysning af begrebet amour. Fortællingerne er sat ind i en rammehistorie om et ægtepar, der fejrer attenårs bryllupsdag og hver for sig tænker på, hvordan tingene kunne være gået. Historierne drejer sig alle om temaet mand - hustru - elsker.
Ang.: Lone
Franz Ernst, 1970
Portræt af en sekstenårig pige med svære tilpasningsvanskeligheder. Hun flygter fra et pigehjem i Jylland, opsøger tidligere plejeforældre og tager efter et opgør videre til København. Her følge vi hende gennem forskellige miljøer, indtil hun forsvinder i byens mylder efter en abort hos en kvaksalver.
Vargens tid
Hans Alfredson, 1988
I det 16. århundredes Skåne søger en adelsmand efter sin forsvundne tvillingebror. En gruppe sigøjnere antager ham for broderen, og han lærer disse fredløse folks levevis at kende.
Attentat
Bent Christensen, 1980
Politisk kriminalfilm om de politistatslignende forhold, der opstår i Danmark, da en folketingsbetjent skydes ned i Folketinget på en sådan måde, at alle tror energiministeren var målet. Efter en række dramatiske begivenheder, hvor politiets efterretningstjeneste gentagne gange krænker borgernes rettigheder, viser det sig, at mordet har rent private motiver.
Babettes gæstebud
Gabriel Axel, 1987
Mesterkokken Babette Hersant måtte flygte fra Frankrig efter Pariserkommunen i 1871 og er endt som husholderske for to ugifte søstre i Vestjylland. Omgangskredsen består her af resterne af den frimenighed, søstrenes strenge far i sin tid var præst for. Da Babette vinder en stor lotterigevinst, beslutter hun at bruge pengene på at servere et overdådigt måltid for disse tungsindige og nøjsomme mennesker.