Partnersøgning: NEWS-Journalism Partnerships 2022

Creative Europe inviterer til online pitching session d. 1. juli for alle interesserede i call'et NEWS - Journalism Partnerships. Du har mulighed for at deltage med et projekt eller som observer, hvis du er interesseret i at være partner på andres projekt.

NEWS - Journalism Partnerships 2022

Fokus i det nye call NEWS – Journalism Partnerships 2022 er at fremme systemisk samarbejde mellem professionelle europæiske nyhedsmedie-organisationer for at forbedre levedygtigheden og konkurrenceevnen for professionelt produceret journalistik.

Fakta om NEWS - Journalism Partnerships 2022

Budget
7.500.000 €

Aktionsperiode
24 måneder

Deadline
7. september 2022, kl. 17:00

Projekterne skal fokusere på samarbejde om nye forretningsmodeller og/eller fælles journalistiske projekter.

Både offentlige og private medier (skreven/online presse, radio/podcasts, TV ect.) og medieorganisationer inviteres til at deltage.

Projekterne bør involvere så mange nyhedsmedier, som muligt, for at være til gavn for det bredere europæiske nyhedsmedie community.

International pitching session

For at kunne søge call'et skal man være et konsortium bestående af min. 3 partnere fra mindst 3 forskellige Creative Europe-lande og repræsentere professionelle nyhedsmedie-organisationer.

Creative Europe-deskene i 13 lande* arrangerer derfor en online pitching session for alle interesserede potentielle ansøgere.

Blandt de tilmeldte vil deskene udvælge de projekter, der skal pitches d. 1. juli. De øvrige tilmeldte kan stadig deltage som observers.

Hver pitch skal vare 5 minutter + 2-3 minutter til Q&A med observers.

Hvis man fra start blot ønsker at deltage som observer, er det ikke et krav at tilmelde sit eget projekt. Så hvis du overvejer at indgå i et internationalt partnerskab, så tilmeld dig endelig som observer og bliv inspireret!

TIlmedling

Fristen for at tilmelde sig med projekt er 10. juni.
Herefter udvælger deskene de projekter, der skal pitches.

Fristen for at tilmelde sig som observer er 30. juni.

Pitching sessionen foregår via Zoom fredag d. 1. juli kl. 10-13 (link sendes dagen før).

*De deltagende lande er Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Kroatien, Portugal, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn.