SAVE THE DATE: Lost in Distraction?

KONFERENCE. Den 3. november slår vi dørene op for EU-formandskabskonferencen Lost in Distraction? Music, Film, Arts and Culture as Europe's Way Forward.

Vi befinder os i en tid under hurtig forandring, hvor vores opmærksomhed konstant overbelastes.

Hvordan kommer det til at påvirke kreativiteten i fremtiden? 

Er digitale teknologier og konstante distraktioner ved at udhule vores evne til at fokusere, skabe og fordybe os? Hvad betyder det for de kreative og kritiske færdigheder, vi får brug for, når vi skal løse morgendagens udfordringer? Og hvordan håndterer den unge generation – de såkaldt ”digitalt indfødte” – denne virkelighed?

Konferencen stiller spørgsmålet ”Are we lost in distraction?” og undersøger, hvordan kunst, kultur og kreativitet kan være en drivkraft for nytænkning, sammenhængskraft og modstandsdygtighed i Europa. 

Praktisk

Konferencen foregår i VEGA d. 3. november kl. 12-17, med efterfølgende networking. 

Hold øje med VEGAs hjemmeside, hvor programmet bliver offentliggjort henover sensommeren.


Lost in Distraction? afholdes i samarbejde med VEGA, Slots- og Kulturstyrelsen, Det Danske Filminstitut, Creative Europe Desk Danmark, Institut for Fremtidsforskning og Kulturmødet Mors i anledning af det danske EU-formandskab 1. juli - 31. december 2025.