Vær med til at betateste MEDIA Carbon Calculator

Producenter søges til betatest af Creative Europe's nye CO2-beregner.

MEDIA Carbon Calculator er en del af EU's handlingsplan for en mere klimaneutral audiovisuel sektor. 

Beregneren er i første omgang udviklet til live-action-produktioner og vil tilbyde sammenlignelige udledningsmålinger til europæiske producenter. Beregneren vil i sidste ende spille en vigtig rolle i forhold til at gøre MEDIA-støttede projekter grønnere. 

Læs mere om MEDIA Carbon Calculator her.

MEDIA Carbon Calculator er nu klar til betatest inden lanceringen. 

I denne fase inviteres europæiske producenter til at give feedback og hjælpe med at forme den endelige version af beregneren, så MEDIA Carbon Calculator bliver så brugervenligt et værktøj, som muligt.

Hvis du og din virksomhed er interesseret i at teste MEDIA Carbon Calculator, kan du registrere dig via denne formular: https://forms.office.com/e/jqWfiytHrF

De, der udvælges til at deltage i betatesten, vil modtage yderligere instruktioner direkte fra EACEA.