YNPC - Young Nordic Producers Club 2025

TRAINING. Udvid dit netværk, få indblik i co-produktions cases og skærp dine kompetencer for internationalt samarbejde på Young Nordic Producers Club i Cannes.

For 14. gang afholdes YNPC - Young Nordic Producers Club - i Cannes.

YNPC 2025

For hvem
"Unge" eller "emerging" producere fra de nordiske lande, der har interesse for internationale co-produktioner

Hvor og hvornår
15.-18. maj 2025 under Cannes Film Festival

Deltagergebyr
195 €
Deltagergebyret inkluderer ikke rejse, ophold og akkreditering

Ansøgningsfrist
14. marts kl. 14 via mail til Tina í Dali Wagner
tina@filmgreb.dk

Er du emerging producer i en etableret virksomhed, eller har du startet dit eget produktionsselskab for nylig? Og er du i Cannes under filmfestivalen 2025?

Så inviteres du til at deltage i YOUNG NORDIC PRODUCERS CLUB.

YNPC 2025 foregår fra torsdag den 15. maj kl. 16:30 til søndag den 18. maj kl. 15:00.

Programmet dækker så mange aspekter af co-produktion som muligt via et nøje udvalg af erfarne filmprofessionelle inden for produktion, distribution, salg, international strategi, marketing og festival, der vil dele deres erfaringer med dig.

Dertil præsenteres også et par konkrete cases inden for co-produktion og internationalt filmsalg.

Programmet har i høj grad også fokus på at skærpe og øge dit netværk. Der er netværksfrokost og netværksmøder og mingling med repræsentanter fra nordiske og europæiske filminstitutter, Nordisk Film & TV Fond, de nordiske Creative Europe Deske, filmfonde, internationale produktionsselskaber mm.

Der er plads til 24 producere fra de nordiske lande.

Arrangørerne af YNPC er Tina í Dali Wagner, CEO Filmgreb, og Noemi Ferrer, CEO Yes & Noe.

Ansøgning og deltagelse

Ansøgning sendes til Tina í Dali Wagner senest 14. marts kl. 14:00.

Ansøgningen skal indeholde navn, adresse, kontaktinfo, CV, virksomhedsinfo og en kort motivering samt følgende tre sætninger ranglistet i ansøgers prioriterede rækkefølge:

  • My primary interest lies in financing and co-production
  • My primary interest lies in distribution and sales
  • My primary interest lies in development and content

Deltagergebyret er 195 .
Ophold og forplejning skal dækkes af deltagerne selv, ligesom akkreditering ikke indgår i deltagergebyret.

Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Tina.


Partnere

YNPC 2025 arrangeres i samarbejde med Nordisk Film & TV Fond, Det Danske Filminstitut, Norsk Filminstitutt, Svenska Filminstitutet, Finnish Film Foundation, Icelandic Film Centre, Nordisk Film og de nordiske Creative Europe MEDIA Deske.