Hvad skal der til for at en film er dansk i filmlovens forstand?

For at Filminstituttet kan kategorisere en film som værende dansk, skal den være det ud fra de kriterier, som er fastlagt i Filmloven. Det gælder uanset om der er tale om udviklingsstøtte, produktionsstøtte, lanceringsstøtte eller salgsfremmende aktiviteter i udlandet. Det betyder, at der er nogle formelle krav, der skal være opfyldt, før en film er dansk i filmlovens forstand.

En film kan, i henhold til de regler Filminstituttet er underlagt, kaldes dansk, hvis disse kriterier er opfyldt:

  • Filmens producent er dansk og opfylder nationalitetstilknytningskravene i regelsættet. 
  • Filmens producent er hovedproducenten (dvs. at det økonomiske og administrative ansvar for produktion og finansiering af filmen, samt alle rettigheder til filmen, er samlet hos én dansk, uafhængig producent)
  • Filmen er indspillet på dansk og/eller rummer en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.

Denne type film kaldes en dansk major.

En film, der har udenlandsk hovedproducent, kan dog også i nogle tilfælde betragtes som dansk. 

I så fald vil der være tale om en koproduceret dansk minor, der kan kaldes dansk, hvis:

  • Der er tale om en koproduktion, hvor den danske og den udenlandske økonomiske indsats og indflydelse på produktionen – såvel kunstnerisk som teknisk – står i rimelig balance.
  • Den danske minorproducent opfylder de samme krav om national tilknytning, som kræves af en dansk hovedproducent.   

Dokumentation og festivaldeltagelse

For langt de fleste filmproduktioner er det relativt enkelt at dokumentere, at de gældende kriterier er opfyldt, men indimellem er der film, hvor finansieringsstrukturen eller tilknytningsforholdene er uklare ift. Filmlovens krav. Og er den pågældende producent i de tilfælde ikke i stand til at dokumentere filmens danske tilknytning, har Filminstituttet ikke hjemmel til at kategorisere (og dermed støtte) filmen som dansk.

Filminstituttet ønsker at udbrede kendskabet til dansk film bredest muligt - også internationalt. Men selvom en film har dansk deltagelse – det være sig foran, bag kameraet eller ved finansiel deltagelse eller distributionsmæssig engagement – er den altså ikke nødvendigvis dansk ift. de kriterier, som gælder for Filminstituttet.  Derfor kan man i forbindelse med international festivaldeltagelse godt opleve, at en film, der ikke optræder på Filminstituttets liste over danske film, præsenteres som dansk på en given festival. Hvordan en film præsenteres og kategoriseres på en festival defineres nemlig af den person eller det selskab, der tilmelder filmen til den pågældende festival.

Centrale definitioner og beskrivelser

Lovgrundlaget

Filminstituttet er en statslig styrelse, som forvalter den danske filmstøtte. 

Forvaltningen af filmstøtten skal i henhold til legalitetsprincippet ske i overensstemmelse hjemmelsgrundlaget og det øvrige regelsæt, Filminstituttet er underlagt.

Hjemmelsgrundlaget for Filminstituttets forvaltning af filmstøtten og de opgaver Filminstituttet skal varetage er fastlagt i Filmloven, Vedtægten for Filmloven, gældende Filmaftale og Finanslov mv. samt øvrigt regelsæt, herunder EU-lovgivning.

Udgangspunktet for hjemmelsgrundlaget er Filmlovens §2.

For filmproduktion har Filminstituttet i henhold til Filmlovens § 2 til opgave at yde økonomisk støtte til udvikling, manuskriptudarbejdelse, produktion og lancering af danske film, at udbrede kendskabet til danske og udenlandske film i Danmark, og at fremme salget af danske film i udlandet.

Det øvrige regelsæt, Filminstituttet er underlagt i forvaltningen af filmstøtten, findes blandt andet i Vedtægten til Filmloven, gældende Filmaftale og Finanslov samt det regelsæt EU har fastsat skal være gældende for medlemsstaternes støtte til filmproduktion.

EU lovgivning har forrang for national lovgivning, hvilket Filmlovens § 17, stk. 4 har taget højde for. Heraf følger nemlig at filmlovens nationalitetskrav bortfalder, såfremt EU-regelsættet kræver dette.

Efter vedtagelsen Filmloven og Vedtægten til Filmloven har EU fastsat kriterier for filmstøtte til filmproduktion mv. i Kommissionens Filmmeddelelse, som de danske filmstøtteordninger skal overholde. Derfor skal en film for at kunne anses som dansk, i henhold til det regelsæt Filminstituttet er underlagt, ikke blot opfylde de nationale samt kunstneriske og kulturelle tilknytningskrav, der er fastlagt i Filmlovens § 17, men også de krav i ”Filminstituttets almindelige vilkår” af 15. september 2022 støttevilkår som enten erstatter Filmlovens bestemmelser eller præciserer disse, og som efter notifikation er godkendt af EU-Kommissionen i henhold til gældende EU-lovgivning ved tilsynssag SA.8506 (ex N 917/1996).

Kravet om dansk tilknytning: Nationalt, kunstnerisk, kulturelt

For at en film kan anses som dansk i henhold til det regelsæt Filminstituttet er underlagt, skal den danske producent og filmproduktionen opfylde de nationale tilknytningskrav, samt kunstneriske og kulturelle tilknytningskrav, der er fastlagt i Filmlovens § 17, og suppleret og præciseret i ”Filminstituttets almindelige vilkår” af 15. september 2022 i henhold til gældende EU-lovgivning på grundlag af EU-Kommissionens godkendelse ved tilsynssag SA.8506 (ex N 917/1996). Udgangspunktet for de nationale tilknytningskrav og grundlaget for definitionen af, hvad der forstås ved en dansk film, findes i Filmlovens § 17 stk. 1, første punktum, som fastlægger, at der ved en dansk film forstås en film, hvis hovedproducent er dansk. I Filmlovens § 17, stk. 1, andet punktum, findes Filmlovens kunstneriske og kulturelle tilknytningskrav, og heraf følger, at filmen - udover at have dansk hovedproducent - skal være indspillet på dansk eller rumme en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.

Dansk majorfilm: Film med dansk hovedproducent

Filmens hovedproducent er den producent, der i enhver henseende har det økonomiske ansvar for produktion og finansiering af filmen og som ejer alle rettigheder til filmen. En film, der har dansk hovedproducent, kaldes nationalt og internationalt for en dansk majorfilm.

Dansk minorfilm (koproduktion): Film med udenlandsk hovedproducent og dansk deltagelse

I henhold til Filmlovens § 17, stk. 3, kan Filminstituttet støtte en dansk producents deltagelse i en udenlandsk film med udenlandsk hovedproducent (koproduktion) under forudsætning af, at der er et rimeligt forhold mellem den danske og den udenlandske økonomiske indsats og indflydelse på produktionen og mellem indsatsen fra hver side i kunstnerisk eller i teknisk henseende.

Den danske producent er her minorproducent, og filmproduktioner som har denne finansieringsstruktur betegnes nationalt og internationalt som minorfilm.

En minorfilm kan betragtes som en dansk film forudsat, at kravene i Filmlovens § 17, stk. 3 er opfyldt, og såfremt den danske minorproducent opfylder de nationale tilknytningskrav, som er gældende for danske majorproducenter og -film.

Definition af en dansk producent

En dansk producent er en uafhængig filmproducent, som opfylder nationalitetskravene i pkt. 1.1.1 i Filminstituttets almindelige vilkår af 1. september 2022. Heraf fremgår det, at:

”For at opnå støtte fra Filminstituttet skal følgende forudsætninger være opfyldt:

Ansøger skal være en producent, der på ansøgningstidspunktet, i henhold til gældende lovgivning, er hjemmehørende i Danmark, i en medlemsstat af EU, EEA eller i Schweiz, og skal have dokumenteret erfaring med filmproduktion og have filmproduktion som hovedbeskæftigelse.

  • Ansøger skal være en uafhængig producent. Ved en uafhængig producent forstås en producent, der ikke majoritetskontrolleres af en tv-station eller en VOD-tjeneste, hverken med hensyn til ejerskab eller i forretningsmæssig henseende, jf. pkt. 11.6 andet afsnit. For koproduktioner med udenlandsk hovedproducent og dansk koproducent (Minorfilm) er det endvidere en forudsætning, at kravene i pkt. 1.3.3 er opfyldt.
  • Ansøger er juridisk repræsenteret af en producer, der kan dokumentere at være kvalificeret til eller har dokumenteret erfaring med filmproduktion.
  • Den ansøgende producent skal på, tidspunktet for Filminstituttets bevilling af støtte, drive forretning gennem Danmark ved etablering af fast forretningssted eller tilsvarende i Danmark i henhold til gældende lovgivning.”

Definition af en dansk hovedproducent

Filmens hovedproducent er den producent som i enhver henseende har det økonomiske og administrative ansvar for produktion og finansiering af filmen og som ejer alle rettigheder til filmen.

Definition af en uafhængig filmproducent

En uafhængig filmproducent er en producent eller et filmproduktionsselskab, som ikke majoritetskontrolleres af en tv-station eller en VOD-tjeneste, hverken med hensyn til ejerskab eller i forretningsmæssig henseende.

Definition af en dansk minorproducent

En dansk minorproducent, er den danske filmproducent som deltager i et ko-produktionssamarbejde med en udenlandsk hovedproducent om realiseringen af en udenlandsk filmproduktion.

Den danske minorproducent indgår derfor i koproduktionen med en mindre andel af de samlede produktionsomkostninger end den udenlandske hovedproducent.

Det er en forudsætning for Filminstituttets støtte, at ansøgningen kommer fra den danske minorproducent, som i enhver henseende er ansvarlig over for Filminstituttet for overholdelsen af vilkårene for den bevilgede støtte i henhold til støttetilsagnet.

Nationalitetskrav til den danske minorproducent

Den danske minorproducent skal opfylde de samme nationalitetskrav som gælder for den danske hovedproducent, dvs. nationalitetskravene i Filminstituttets almindelige vilkår af 1. september 2022 pkt. 1.1.1.

Det er endvidere en forudsætning, at kravene i Filminstituttets almindelige vilkår af 1. september 2022 pkt. 1.3.3 er opfyldt. Her fremgår det at: 

”Ved ansøgning om støtte til produktion af Minorfilm skal den udenlandske hovedproducent og den danske minor koproducent i enhver henseende være adskilte, selvstændige juridiske personer med selvstændige og uafhængige økonomiske og/eller personlige interesser.”

Kunstneriske og kulturelle tilknytningskrav til en dansk majorfilm

En dansk majorfilm skal opfylde de kunstneriske og kulturelle tilknytningskrav, som fremgår af Filminstituttets almindelige vilkår af 1. september 2022 pkt. 1.2. Heraf fremgår det, at:

 ”For at opnå støtte fra Filminstituttet skal en filmproduktion rumme en særlig kunstnerisk og/eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.

For at opfylde dette krav skal filmproduktionen være indspillet på dansk eller i en dansk version, og/eller filmproduktionens kreative hovedkræfter og/eller tekniske funktioner skal, uanset nationalitet og etnisk oprindelse, have bopæl eller opholde sig permanent i Danmark eller på anden måde have en væsentlig og signifikant tilknytning til og betydning for dansk filmkunst eller filmkultur.”

EU-notifikation

At notificere betyder at underrette.

I nogle tilfælde skal EUs medlemsstater underrette EU-Kommissionen om vedtagelse af ny national lovgivning, regler og statsstøtte ordninger. 

Kommissionen har i Filmmeddelelsen bestemt, at dette skal gælde for medlemsstaternes støtteordninger til filmproduktion.

Derfor er Filminstituttets støttevilkår for alle støtteordninger godkendt af EU-Kommissionen ved tilsynssag SA.8506 (ex N 917/1996).

Det indebærer blandt andet, at den støtte Filminstituttet yder til filmproduktion er lovligt statsstøtte under forudsætning af, at den ydes i overensstemmelse med de godkendte støttevilkår.

Filmmeddelelse

Filmmeddelesen er en meddelelse fra EU-kommissionen, hvori der er fastsat kriterier for medlemsstaternes (lovlige) statsstøtte til filmproduktion mv.

Medlemsstaterne skal overholde disse kriterier i de fastsatte vilkår i deres støtteordninger, og kriterierne danner grundlag for Kommissionens vurdering af, om vilkår og støtteordningerne kan godkendes som lovlige statsstøtteordninger i henhold til EU-traktaten.

Legalitetsprincippet

Legalitetsprincippet er en såkaldt retsgrundsætning, som udspringer af Grundlovens § 3.

Legalitetsprincippet indebærer, at en myndighed er underlagt lovgivningsmagten, derved at myndigheden for det første ikke må handle i strid med lovene (den formelle lovs princip) og for det andet ikke må handle uden hjemmel i lovgivningen (hjemmelskravet).