"Danskerne ved generelt for lidt om araberne". Sådan lyder udsagnet i filmen, der sætter fokus på og forsøger at nuancere det entydige billede, vesten og Danmark har fået af araberne fra massemedierne. Udgangspunktet er danske skolebørns fordomme om arabere og deres lærers kommentar til de skolebøger på dansk, der findes om emnet. Etnografen Henny Harald Hansen interviewes og nuancerer påstandene - hun har positive ting at sige om islam og forholder sig især kritisk til de mange fordomme om arabiske kvinder i samfundet. Begreber som slør, harem og polygami forklares. Filmen giver også et indblik i arabernes kulturelle baggrund og kommer også med eksempler på, hvad de såkaldte oliepenge bruges til.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.