Kosovo, sommeren 2000. Alt ånder fred mellem ruinerne. Men i børnenes ansigter kan aflæses sporene af de rædsler, der kort forinden har hærget hen over landet. I filmen får albanske og serbiske børn mulighed for at tale om deres oplevelser under krigen. Og i modsætning til i mediernes reportager får de god tid. Netop tiden er vigtig. Det er svært at tale om død, brutalitet og lemlæstelse. Om mistede familiemedlemmer, voldtægter og angst. Og det kan være svært at være vidne til. Men filmen viser gennem lange insisterende optagelser den terapeutiske værdi, det har for børnene at dele deres erfaringer med andre. I nyhedsstrømmen ville børnenes gråd være en pointe. I denne tålmodige dokumentarfilm ligger pointen i, at man fornemmer grådens lindring. Der findes undervisningsmateriale til denne film fra DFI: www.magyar.film.hu
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.
