1) Søofficersskolen fejrer sit 250-års jubilæum. Kongefamilien, forsvarsminister Harald Petersen, viceadmiral A. H. Vedel og forsvarschef admiral E. J. C. Quistgaard deltager i en højtidelighed på Holmen i København.
2) USA-journalister besøger skolekøkkenet på Emdrup Skole. Eleverne viser, hvad de har lært.
3 Kunstnerkarneval med dans og løjer i Odd Fellow Palæet i København. Inge Sand og hendes partner fra Den Kgl. Ballet underholder. Aftenens skønneste heks og værste djævel kåres.
4) Iran: Shahen af Irans bryllup med den purunge Sorya. Bruden ankommer til Marmorpaladset i Teheran iført en brudekjole designet af Christian Dior. Vielsen finder sted i Elfenbenssalen.
5) Korea: Transport af krigsmateriel til Korea ad luftvejen.
6) USA: Præsident Harry S. Truman til fremvisning af nye amerikanske våben.
7) USA: Farlig skøjteakrobatik, hvor løberne risikerer liv og lemmer for at slå rekorden i 'tøndespring'.
8) Tyskland: Ishockeykamp mellem et amerikansk og et tysk hold på en plaskvåd bane. Tyskerne vinder.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.