enda
Film

Ja, Ja. Drømmeland

Preben Frank, Danmark, 1945

9 min.DK/Eksperimentalfilm

En alternativ Danmarksfilm. En montage af hurtigt sammenklippede optagelser (på hovedet, spejlvendt, sort/hvid, farve m.m.) af forskellige seværdigheder, dansk kultur, historie og naturliv: Måger, DFDS-båden M/S Kjøbenhavns ankomst til Aalborg, Den lille havfrue, fiskerkonerne på Gl. Strand, aften i Tivoli, en landmand, Gudrun Fiil i køkkenet på Hvidsten Kro, flag på Strøget, to piger solbader, bronzealderhøj med hest på toppen, lænkehund gør, to damer drikker kaffe af underkop, hønsegård. Mellemtekst: "Ja-Ja". Mand med lommetørklæde på hovedet får sut i munden. Mellemtekst: "drømmeland". Flæskesteg der skæres, en portion mad, øl skænkes i glas, masser af mad på bord. Mand spytter sutten ud af munden, lyngmark, kat, et barn (Mogens) med to hunde, blomster, kirsebærklase, kirsebær plukkes, hest på toppen af bronzealderhøj, karikaturtegning af Adolf Hitler, Joseph Goebbels, Hermann Göring og Heinrich Himmler. Landsoldaten med den lille hornblæser, håndtryk udveksles, mand i dobbeltoptagelse, trickoptagelse af dame (der drejer rundt om sig selv), trickoptagelse af sporvogn (der drejer rundt om sig selv). Børn, mand spiser, rejemad stables, Tivoli-Garden, rytterstatuen af Frederik V, hest og føl, motor-færgested Christianshavn (billede snurrer rundt), skib, Vestkysten, Nora på vej op til H. Drachmanns grav, kæmpehøj, to børn, flere børn slås, rose - udsprungen og i knop, stær, blomster. Mellemtekst: "Det rare lille Danmark". Gravhøje. Filmen begynder forfra med måger, DFDS-båden etc.
Grundoplysninger Credits
Original titel Ja, Ja. Drømmeland
Dansk titel Ja, Ja. Drømmeland
Andre titler Det rare lille Danmark, Ja-Ja, Drømmeland
Emneord Danmark, Danmarksfilm, 1940-1949
Instruktør Preben Frank
Fotograf Preben Frank
Produktionsland Danmark
Tekniske data Farve, Stum
Kommentar Måske to film blandet sammen hhv. "Drømmeland" fra 1944 og "Ja, Ja. Det rare lille Danmark" fra 1945.
Download PDF

Selskaber

Produktionsselskab

Instruktion

Instruktion Preben Frank

Foto

Foto Preben Frank

Download PDF