Filmisk gennemgang af genteknologiens aktuelle muligheder. I filmens enkelte afsnit gennemgås emner som "den biologiske revolution", "DNA-hybridisering", "kortlægning af den menneskelige arvemasse", "sporing af arvelige sygdomme", "genetisk kirurgi" m.m. Til debat stilles de centrale spørgsmål om, hvor langt vi skal eller bør gå? I den forbindelse trækkes referencer af historisk karakter - til nazilægen Mengeles "forsøg" - og yngre forskere opfordrer os til at give tilladelse til brug af den viden, der hindrer fødsel af børn med meget svære sygdomme.