Landsbykirker

Forvrængede landsbykirker i religiøs ekstase.

Poetisk kortfilm, der med usædvanlig stoflighed minder os om hvilke kvaliteter, der går tabt, når celluloid erstattes af digitale videobånd. Filmenes tekstur og urolige bevægelser er som penselstrøg i et maleri. I »Arkitektur« skabes med kornede sorthvide billeder et foruroligende og drømmeagtigt byunivers. I »Landsbykirker« er de gamle bygninger ved hjælp af en kopimaskine og lyden fra et usikkert orgel bragt til at danse omkring i billedfeltet. Jesper Fabricius er en af sin generations mest underfundige og kompromisløse filmkunstnere.