Hvordan gik det til, at 12 tegninger af profeten Muhammed i 2005 kastede Danmark ud i en konflikt med hele den muslimske verden? I dokumentar-filmen »De forbandede tegninger« tager Karsten Kjær på en personlig rejse rundt i Europa og Mellemøsten for at finde hovedkræfterne bag Muhammed-krisen.
Han møder bl.a. en dansk statsminister, som ikke vil gå på kompromis med ytringsfriheden, en imam fra Århus, som vækker protesterne i sit hjemland Libanon, en islamisk politisk leder, som kræver forbud i FN mod blasfemi - og til slut i Iran en professionel demonstrant, som med præstestyrets velsignelse angriber den danske ambassade. Han og flere andre ser i filmen for første gang de tegninger, som de demonstrerede imod.
»De forbandede tegninger« er en ud af i alt ti internationale dokumentarfilm i serien »Why Democracy?«, der tager pulsen på demokratiet kloden rundt.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.