En lovende karriere inden for politiet, et nyt hus med kæresten og en baby på vej... Alt i Marcs liv går efter planen. Lige indtil han møder en ny kollega - den charmerende og pågående Kay, som vækker uventede følelser i Marc. De to mænd indleder en hed og hemmelig affære, og for en stund virker det som om Marc kan få det hele. Men løgnene over for familien, en voksende mistanke fra kollegerne og Kays krav om et forhold ude af skabet får snart Marcs verden til at snurre mere og mere ud af kontrol. Han indser, at hvor meget han end ønsker det, kan han ikke leve op til alles forventninger. Og mindst af alt sine egne...
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.