1) Jitterbug-landskamp mellem Danmark og Sverige i K.B. Hallen.
2) Frankrig: Fransk hattemode med dyremotiver inspireret af La Fontaines dyrefabler.
3) Skolefærdselspatruljernes 1-års dag. 150 piger og drenge er samlet i politigården i København. Dagen afsluttes med en lille festlighed og præmieuddeling. Til stede er bl.a. Københavns skoledirektør Olaf Petersen og færdselsbetjent Richard Lindebro.
4) Spanien: Perus ambassadør Oreta hos Franco i Madrid. Ambassadøren kører i karet til Orient-Paladset, hvor den officielle modtagelse finder sted.
5) Tyskland: Vintersport i Garmisch-Partenkirchen. Der er konkurrencer i ishockey, slalomløb, bobslæde og skihop.
6) England: På en engelsk gård laver man musik til husdyrene. Det gavner angiveligt dyrenes velvære og fødevareproduktionen.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.