Børnefilmserien »Vand« har i hvert afsnit en rammehistorie, hvor drengen Martin leger ved Langelinie i København. Her står statuen af Den lille Havfrue, og havfruen, vandets ånd, fortæller seks eventyr om vand og vandets kræfter for den lille dreng. Serien blander forskellige genrer som spille-, tegne- og dokumentarfilm, og havfruens fortællinger kæder det hele sammen og forklarer alle vanskelige ord og begreber. Herved formidler serien viden til børn på en underholdende måde. »Vand« består af seks afsnit, der kan ses uafhængige af hinanden, da hver film har et afrundet emne, men hvis man vil se hele serien, anbefales det, at man oplever filmene i rigtig rækkefølge. Se beskrivelse under de enkelte titler.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.