enda
Person

Solbjørg Højfeldt

(1947 – )

Skuespiller. Født 10/6 1947. Gift med skuespiller Henning Jensen.

Oprindelig uddannet som hospitalslaborant. Skuespilleruddannelse på Aalborg Teater 1972-77. I 1977 rykkede hun til København og har haft en omfattende scenekarriere på hovedstadens teatre.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Hun er et af dansk films forholdsvis få bud på den selvstændige 30-40-årige kvinde med et stærkt erotisk potentiale og et væsen, der svinger inciterende mellem det kontant jordbundne og det glamourøst sensuelle. Samtidig kan hendes perfekte filmstjerne-træk udstråle en selvsikkerhed, der grænser til arrogance - eller brydes i et vindende smil.


Rumle Hammerich anvendte hende første gang i sin Filmskoleafgangsfilm fra 1979, "Ciao Baby", hvor hun straks viser sig som en gave til kameraet. Hun spiller en sygeplejerske, der får et kortvarigt forhold til Bo Løvetands noget yngre, umodne rod.


Via en birolle i den prosaiske "Verden er fuld af børn" (1980) fik hun hovedrollen som endnu en sygeplejerske i Esben Høilund-Carlsens og Nils Schous kønsrollekomedie "Slingrevalsen" (1981), hvor det køligt selvbeherskede og erotisk antændelige forenes i et kvindeportræt af en modenhed, det danske filmpublikum ikke var forvænt med. Filmen blev da også en stor publikumssucces.


I "Langturschauffør" (1981) er hun tilbage i en underordnet hustru-rolle, men i Bille Augusts "Zappa" (1983) får hun igen en stærk rolle i en god film som den forkvaklede Stens (Peter Reichhardt) bundfrosne, selvcentrerede overklassemor. Overklassekvinden klæbede rigeligt fast til hendes image, selv om hun i den mislykkede krimi "Rainfox" (1984) kan forene den med et i danske sammenhæng sjældent bud på en femme fatale.


Der går forunderligt nok 10 år, før hun igen får en rolle, der lever op til hendes muligheder, og da igen som sygeplejerske. Camilla, hendes leder af søvnlaboratoriet i "Riget" (1994) og "Riget II" (1997), er mærkeligt æggende i sin afvisende stålsathed, når hun stormkurtiseres af Peter Myginds Mugge, og man tror på det paradoksale, at hun alligevel går i seng med plageånden.


Også i tv-serien "Taxa" (1997-99) spiller hun som den drikfældige redaktør Eva på modsætninger: snart er hun sød og åben, snart aggressiv og led, og begge dele lige overbevisende. Stadig lidt af en femme fatale, i hvert fald for John Hahn-Petersens Verner, men også et ganske krast, uforfængeligt kvindeportræt.


To udprægede biroller stammer fra samme periode: som en voldsomt desperat mor i ungdomsgyseren "Operation Cobra" (1995) og en heftigt erotisk forførerske i Richard Hoberts "Höst i paradiset - Glädjekällan 2" (1995), en af instruktørens serie af film om de syv dødssynder.


Hun er en incestuøst dominerende mor i Morten Korch-filmatiseringen "Fruen på Hamre" (2000), en udvendig melodramafigur, har en lille rolle som Ulrich Thomsen-figurens mor i "Blinkende lygter" (2000) og er tilbage i hospitalsverdenen i TV3-krimiserien "Skjulte spor" (2000-01), hvor hun spiller retsmedicineren Annelise Refsbo. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Bytte bytte baby 2023 Medvirkende DK/Spillefilm
Drømmeren - En serie af Dunja Gry (Oversigt) 2022 Medvirkende Fiktionsserie
Drømmeren - 1:6 2022 Medvirkende Fiktionsserie
Drømmeren - 2:6 2022 Medvirkende Fiktionsserie
Drømmeren - 3:6 2022 Medvirkende Fiktionsserie
Drømmeren - 4:6 2022 Medvirkende Fiktionsserie
Drømmeren - 5:6 2022 Medvirkende Fiktionsserie
Drømmeren - 6:6 2022 Medvirkende Fiktionsserie
Riget Exodus 2022 Medvirkende
Hungud 2021 Henriette Visti DK/Kort fiktion
Alfa 2020 Olivers mormor Tv-serie
Selvmordsturisten 2019 Karen DK/Spillefilm
Harpiks 2019 Taxachauffør DK/Spillefilm
Lila 2018 Lilian DK/Kort fiktion
Lille danser 2017 Medvirkende DK/Kort fiktion
Herrens veje 1 2017 Nete Tv-serie
Ditte & Louise - Sæson 2 2016 Inger Tv-serie
Der kommer en dag 2016 Fru Oskarson DK/Spillefilm
Ditte & Louise - Sæson 1 2015 Inger Tv-serie
Klokkeblomst og vingernes hemmelighed 2012 Dronning Clarissa U/Spillefilm
Asterix - Obelix og briterne - 3 D 2012 Dronning Cordelia U/Spillefilm
Velsignelsen 2009 Lise DK/Spillefilm
Simon & Malou 2009 Marianne DK/Spillefilm
Porco rosso 2009 Stemme U/Spillefilm
Sommer 2008 Hannah Tv-serie
En ægteskabelig affære 2007 Inge DK/Kort fiktion
Forbrydelsen 2007 Rektor Tv-serie
Percy, Buffalo Bill og jeg 2005 Farmor U/Spillefilm
Hannah Wolfe 2004 Elisabeth Dahlerup DK/Spillefilm
Forestil dig 2004 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Brødre 2004 Else DK/Spillefilm
Bente - en barrierekvinde 2001 Bentes mor Tv-serie
Den serbiske dansker 2001 Jytte Vuldom Tv-film
Langt fra Las Vegas 2001 Vibeke Eberhart Tv-serie
Dinosaurerne 2000 Plio U/Spillefilm
Skjulte spor 2000 Annelise Refsbo, retsmediciner Tv-serie
Fruen på Hamre 2000 Fru Claudius, Martins mor DK/Spillefilm
Blinkende lygter 2000 Peters mor DK/Spillefilm
Bag om fremviseren 1999 Solvej DK/Kort fiktion
Abernes ø 1999 Stemme U/Spillefilm
Klinkevals 1999 Brevstemme DK/Spillefilm
Motello 1998 Gertrud, Fords hustru DK/Spillefilm
Prinsen af Egypten 1998 Dronningen U/Spillefilm
Karrusel 1998 Lise Tv-serie
Jacobs liste 1997 Læge DK/Kort fiktion
Mellem brødre 1997 Advokat DK/Kort fiktion
Riget II 1997 Camilla DK/Spillefilm
TAXA 1997 Eva Tv-serie
En fri mand 1996 Ellen Nielsen Tv-serie
Hvileløse hjerte 1996 Medvirkende DK/Kort fiktion
Balto 1995 Stemme U/Spillefilm
Operation Cobra 1995 Frederiks mor DK/Spillefilm
Hallo, det er jul 1995 Medvirkende Tv-serie
Riget 1994 Camilla DK/Spillefilm
I en del af verden 1993 Medvirkende Tv-film
Renere teknologi - vejen til et bedre miljø 1992 Speaker DK/Dokumentarfilm
Mørklægning 1992 Gerda Nielsen, Helges kone Tv-serie
Blændet 1992 Medvirkende Tv-serie
Gøngehøvdingen 1992 Elsebeth Buchwald Tv-serie
Nøgen 1992 Medvirkende DK/Kort fiktion
I mørke 1992 Stemme DK/Kort fiktion
Landsbyen 1991 Dommer Tv-serie
Drengene fra Sankt Petri 1991 Ottos mor DK/Spillefilm
Den gode, den onde & den virk'li sjove 1990 Medvirkende Tv-serie
Medea 1988 Ammen Tv-film
Station 13 1988 Susanne, politilæge Tv-serie
Med en smule hjælp 1988 Medvirkende DK/Kort fiktion
Oviri 1986 Nina Pack DK/Spillefilm
Danske propagandafilm under besættelsen 1985 Speaker DK/Dokumentarfilm
Ingen kære mor 1985 Medvirkende Tv-film
Klitgården 1985 Inga Tv-serie
Vera 1984 Medvirkende DK/Kort fiktion
Anthonsen 1984 Ida Mouchel Tv-serie
Rainfox 1984 Anette Swan DK/Spillefilm
For menneskelivets skyld 1983 Asta Tv-film
Rejseholdet 1983 Lynge Tv-serie
Zappa 1983 Stens mor DK/Spillefilm
A day in the life 1982 Medvirkende DK/Spillefilm
Henover midten 1982 Terese Sørensen Tv-serie
Afbrudt møde 1982 Kirsten Abildgård Tv-film
Den ubetænksomme elsker 1982 Holmes sekretær DK/Spillefilm
Nocturne 1981 Stemmen i telefonen DK/Kort fiktion
Slingrevalsen 1981 Karen DK/Spillefilm
Langturschauffør 1981 Anna, Lasses kone DK/Spillefilm
Enlig far 1980 Medvirkende Tv-film
Verden er fuld af børn 1980 Birthe, Franks kone DK/Spillefilm
Måneskin 1979 Medvirkende Tv-film
Hvem har bolden 1978 Medvirkende Tv-film
Ludvigsbakke 1978 Olivia Jørgensen Tv-film
En by i provinsen 1977 Else Holst Tv-serie