enda
Person

Pernille Kløvedal

(1953 – )

Skuespiller. Født 17/6 1953.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun huskes for en enkelt rolle, den 16-årige Lone i Franz Ernsts ny-klassiker "Ang.: Lone" (1970).


Her sætter hun en ny standard for autentisk spil i dansk socialrealisme. Som den flygtende børnehjemspige, der pejler sig usikkert frem i en række københavnske miljøer og ender med at gå tilbunds, svinger hun mellem det livslystne, det aggressive og det desperate. Med temperamentsfuld spontanitet og saftig københavnsk udtale skaber hun et af de mest uafviseligt levende teenage-portrætter i dansk film.


Hun havde først en minirolle i Henrik Stangerups "Giv Gud en chance om søndagen" og skippede skolen for at medvirke i "Ang.:Lone". Derpå ses hun i endnu en minirolle i Henning Carlsens "Man sku' være noget ved musikken" (1972), men sagde ellers - delvis af ideologiske grunde, delvis af manglende interesse - nej til adskillige tilbud, gled ud af filmmiljøet og uddannede sig siden til sygeplejerske. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Man sku' være noget ved musikken 1972 Dansende par/pige DK/Spillefilm
Ang.: Lone 1970 Lone DK/Spillefilm
Giv Gud en chance om søndagen 1970 Medvirkende DK/Spillefilm