Ole Meyer

Skuespiller. Født 15/5 1959, død 30/8 2018.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

"Skal man være fræk?" var det forhåbningsfulde spørgsmål, der - stillet midt i klasseværelset - skaffede den 15-årige Ole Meyer en prøvefilm-chance og styrede ham ind på en skuespillerbane, der faldt sammen med en opblomstringsperiode for danske ungdomsfilm.

Hans karriere kan minde om Allan Olsens, og de to spillede da også sammen i to film. Som Olsen oplevede han et lille årti med en del roller, efterfulgt af ubemærkethed og personlig krise - for så at få et velkomment come-back.

Meyer har naturtalentets spontanietet og indlevelse, når han giver den som langhåret rod i "Lad os være" (1975), "Måske ku' vi" (1976) og "Terror" (1977). Samtidig udstråler han noget ufærdigt og uskyldigt, der forsoner med hans figurers ubehagelige sider. Man aner hele tiden den gode dreng på bunden.

Da Meyer fik en virkelig god bi-rolle som den lettere desperate trækkerdreng i "Johnny Larsen" (1979), kvitterede han med en mesterlig præstation, der gav løfter om mere end sikkert typespil. Umiddelbart fik han dog kun mindre interessante biroller i film af stærkt vekslende kvalitet. Til gengæld fik Meyer udmærkede opgaver i tv - han er for en gangs skyld rar og pæn som enebarn på vej ud af familiens skød i Hans Kristensens og Hans Hansens tv-serie "Opgang" (1979). Derimod spiller han igen voldelig bølle i serien "Vores år" og medvirker også i den tredie af datidens store serier, den feministiske "Krigsdøtre" (1981).

Uddannelsen på Statens Teaterskole gav et afbræk i filmrollerne. Men han forlod skolen i utide for at spille den nazistisk opdragede godsejersøn Bertel i Ole Roos' stort anlagte "Forræderne" (1983), hvor han sammen med Allan Olsen er et purungt vildført medlem af Frikorps Danmark på vild flugt fra både tyskere og frihedskæmpere. Konstant på sammenbruddets rand leverer han nervespil af så stor intensitet, at han efter eget udsagn havde svært ved at slippe rollen, da optagelserne var forbi, og oplevede en psykisk krise.

Han er igen på flugt året efter i ungdomskrimien "Suzanne og Leonard", denne gang fra Horsens Tugthus og i selskab med en eventyrlysten gymnasiepige. I denne mini-Bonnie og Clyde gør hans neurotiske desperado-rådvildhed indtryk, mens han er mindre troværdig i action-afsnittene. Og han får en meget fin modtagelse for sin kejtede Jeppe - postbud og filmoperatør - i Ebbe Nyvolds tv-film "Operatøren" (1985) - "den rigtige type, det rigtige talent", skrev Jens Kistrup i Berlingske Tidende.

Men så løjer karrieren brat af, og bortset fra et par småroller - roligan i "17 op" (1989), tyv i "Tarzan Mama Mia" (1989) - er et alvorligt alkoholproblem med til at holde ham væk fra kameraerne. Efter en pause på otte år vender han tilbage til endnu en desperado-rolle som den pilleædende rocker i tv-serien "Taxa" (1997-99), nu med bodega-vom og udstyret med oversavet jagtgevær. Igen er pointen, at hans voldelige aggressivitet skjuler en blød dreng, der - ikke helt overbevisende her - bryder sammen i sandhedens øjeblik.

Bedre lykkes hans værtshus-stamgæst Speedy i Christian Braad Thomsens "Den blå munk" (1998), hvor han trods sit nye volumen og alderstegne præg stadig kan spille på det drenget-uskyldige og naive som håbløst forelsket i etablissementets jævnt hen uinteresserede unge bartenderske. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]