Poul Henningsen

Arkitekt, skribent og kulturkritiker. Født 9/9 1894, død 31/1 1967 - 72 år gammel.

PH's vigtigste filmarbejde er Danmarks-filmen fra 1935 - selvom han i sin karriere også fungerede som scenograf og manuskriptforfatter. "Danmark" var et bestillingsarbejde til Udenrigsministeriet, der ønskede en ny film om Danmark til visning ude i verden, idet den gamle fra 1923 virkede forældet rent teknisk. PH og fotograf Poul Eibye monterede derfor et filmkamera bag på PH's bil og kørte rundt i Danmark og filmede.

Resultatet blev en film, der fokuserer på det danske landskab, hverdagsliv og sprog. Filmen blev overvejende negativt modtaget. Kritikerne savnede det specifikt danske (Tivoli, Havfruen og Jellingstenen), ville se landmandsliv skildret fremfor byliv og brød sig ikke om Bernhard Christensens jazzede lydspor. Filmen blev derfor klippet om flere gange. I dag har den klassikerstatus indenfor dansk dokumentarfilm.

Poul Henningsen var uddannet arkitekt og arbejdede hele sit liv med belysning og lamper. PH-lamperne blev præsenteret på verdensudstillingen i Paris i 1925. Med tiden kom PH til at tjene mange penge på lamperne, som han blev ved med at videreudvikle - f.eks. "Koglen" fra 1958.

Overskuddet fra lamperne gjorde det muligt for PH at finansiere tidsskriftet Kritisk Revy, der udkom fra 1926-28. I Kritisk Revy blev tidens kulturelle strømninger i almindelighed - og arkitektoniske tendenser i særdeleshed - hudflettet af bl.a. Otto Gelsted, Hans Kirk og PH selv. Forlorenhed, pyntesyge og konservatisme blev kritiseret. Udgangspunktet var ofte den brede befolknings boligsituation. Som der står på forsiden af Kritisk Revy, hæfte 2:

"Den store Befolkning bor i Huler, fra Skure rejst af Automobilkasser til Lejekaserner. Utaalmodigt vender den Ansigtet mod den lykkeligere Fremtid, som maa komme. Imens regeres vi af ti Æsteter. Blinde, døve, med pibende Stemmer lovsynger de fortiden." Tonen i Kritisk Revy var ligefrem og humoristisk. Som det videre anføres i hæfte 2: "De Herrer Fjender bedes ikke føle sig trygge over Sagligheden i dette Hefte. Den er rent midlertidig."

På baggrund af sine artikler i Kritisk Revy bliver PH's navn ofte kædet sammen med stilretningen 'funktionalisme', der foreskriver rene linier og at en genstands form skal afspejle dens funktion. Dette er ikke uden hold i virkeligheden, men PH brød sig alligevel ikke om betegnelsen funktionalisme, som han kaldte for "et grimt svensk ord".

PH var fra 1920'ernes begyndelse en central skikkelse i den hjemlige kulturdebat. Som kunst- og kulturkritiker var han tidligt ude med at advare mod tidens totalitære strømninger, f.eks. i bogen "Hva mæ kulturen?" (1933). Under krigen måtte PH flygte og boede en periode i Sverige. Han døde i 1967, umiddelbart inden det ungdomsoprør, der skulle realisere mange af hans idéer om åbenhed, frisind, ligestilling og oprør mod autoriteterne.

Litteratur: "Nationale billeder: historien om to film og deres billeder af det danske" / Anders Linde-Laursen (i "Folk og kultur 1995"). "Danmarksfilmen og Danske billeder" / Jørgen Sørensen (1980). "Om Danmarksfilmen" / Peter Schepelern (1974).