Filmkameraet gennemstrejfer Danmark fra nord til syd, fra øst til vest. Arkitektur, landskaber, folkeliv, dyreliv, industri, håndværk, landbrug, skibsfart og fritidsbeskæftigelser er indføjet i et harmonisk hele, der giver tilskueren et afrundet billede af Danmark i dag.
Efter premieren vakte filmen, som var bestilt af Udenrigsministeriet, harme og blev heftigt kritiseret for sin hverdagsprægede og uimponerede form. Med kameraet gennemstrejfer Poul Henningsen Danmark og associerer - ikke uden humor og varme - fra det ene billede til det andet: landskaber, mennesker, arbejde, fritid. En mosaik om livet i Danmark i 30'erne.
1504 meter, 35 mm, 1,37:1 Academy, Sort-hvid, Tone
Dansk biografpremiere
29.04.1935
Premierebiografer
Palads
Kommentar
Filmen er klippet om flere gange:
Den originale og omdiskuterede version fra april 1935, blev redigeret af Poul Henningsen på foranledning af bl.a. Udenrigsministeriet samme år. I 1950 bliver filmen endnu engang redigeret af Poul Henningsen til en kortere version på 31 min. I 1964 forsøger Børge Høst at rekonstruere den originale udgave fra april 1935 på foranledning af Nationalmuseet. Denne film er på 54 min.